Onsdag aften dræbte en bilbombe mindst 28 mennesker og sårede 61 i den tyrkiske hovedstad Ankara. Nu er der kommet overvågningsbilleder fra eksplosionen.

Det er blandt andre svenske Aftonbladet, der bringer vidoebillederne af den den bil, der angiveligt eksploderede ved siden af en militærbus i det centrale Ankara.

Ud over at vise overvågningsbilleder fra selve eksplosionen viser videoen her i artiklen også private optagelser fra stedet efterfølgende.

Den tyrkiske regerings talsmand Numan Kurtulmus siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at eksplosionen var et 'nøje planlagt' angreb. Han tilføjer, at de tyrkiske myndigheder endnu ikke ved, hvem der står bag angebet.

Vidner fra stedet har beskrevet, at mindst tre busser og flere biler brød i brand efter eksplosionen. Det skriver Sky News.

Det er ikke første gang, at Tyrkiet udsættes for voldsomme angreb.

I oktober dræbte to selvmordsbombere over 100 mennesker ved Ankaras hovedbanegård, og så sent som i sidste måned blev 10 mennesker dræbt i Istanbul.