Spændinger mellem USA, Rusland, Kina og Nordkorea spidser til, mens den amerikanske præsident Donald Trump sender krigsskibe mod Nordkorea samtidig med, Kim Jong-un, den nordkoreanske diktaturleder, fortsætter med at teste atomvåben.

Eskalationen sker efter spekulationer om, om USA hackede Kim Jong-uns sidste prøvesending af missiler, hvilket fik dem til at mislykkes. Det har fået den nordkoreanske præsident til at true med ugentlige forsøg, skriver The Sun.

Trump har sendt flere krigsskibe mod Nordkorea, men både Kina og Rusland opfordrer til, at både den amerikanske præsident og nordkoreanske leder viser mådehold og ikke unødigt går til angreb. Dog viste det sig senere, at det var en fejl, og at miskommunikation mellem Pantagon og Det Hvide Hus gjorde, at det blev meldt ud, skibene var på vej mod Nordkorea.

Det bygger ovenpå den allerede eksisterende konflikt mellem USA og Rusland, hvor Rusland støtter op om præsident Bashar al-Assad i Syrien, som for nyligt angiveligt foretog et kemisk angreb på sin egen befolkning, hvilket fik USA til at bombe en luftbase tæt på byen Homs.

Russiske præsident Putin har sendt tropper til Syrien for at støtte Assad.

Hvis tredje verdenskrig bryder ud, hvordan vil den så starte?

Rusland og USA's indblanding i krigen i Syrien har skabt en situation, hvor de to nationers fly angiveligt skulle flyve farligt tæt på hinanden under bombardementer.

Desuden har den russiske præsident Vladimir Putin har desuden sendt krigsskibe med mulige atomvåben ind i det baltiske hav.

Hvis tredje verdenskrig bryder ud, så kunne noget tyde på, at Rusland vil være direkte involveret, men hvis det skulle ske, så sker det nok flere hundrede kilometer fra Syrien.

Rusland og Kina arbejder på at udarbejde såkaldte Stealth-fly. De har teknologi, der gør dem svære at se på radar. Modelfoto.
Rusland og Kina arbejder på at udarbejde såkaldte Stealth-fly. De har teknologi, der gør dem svære at se på radar. Modelfoto. Foto: HO
Vis mere

Den amerikanske militærekspert Paul D. Miller mener, at hvis krigen skulle bryde ud, så vil den begynde i Letland. Det fortæller han til The Sun. Paul D. Miller har tidligere forudsagt invasionen af Krim tilbage i 2014.

Nordkorea har udsendt advarsler om, at en atomkrig kan bryde ud når som helst i forbindelse med, at de amerikanske krigsskibe nærmer sig landet. Men eksperter mener, det er usandsynligt, at det lille land vil begynde krigen. De mener ikke, landet selv tror, de vil kunne overleve et modangreb fra USA.

Hvorfor skulle nogen have lyst til at starte tredje verdenskrig?

En konflikt kunne blive startet med vilje, hvis nogle lande har et ønske om at ændre verdens magtbalance.

Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt en ’den kinesiske drøm’-tale, hvor han tydeligt forbandt militær styrke med det at være en global magt.

Kinas voksende økonomi betyder, at landet måske har lyst til at ændre på verdensorden, så den i stedet spiller på landets styrker.

Derfor kan tredje verdenskrig blive et resultat af Kinas trang til at feje USA af banen.

De to lande er allerede i en simrende konflikt i det sydkinesiske hav og ved Taiwan, og det kunne potentielt føre til en militær hændelse.

På den anden side kunne en krig mellem de to lande, som er store handelsparter, kunne skade dem begge økonomisk. Desuden kunne en krig i Stillehavet skade Kinas vitale havnehandel.

USA tester i øjeblikket F-35 kampfly, som kan give vesten en fordel en generation frem. 
USA tester i øjeblikket F-35 kampfly, som kan give vesten en fordel en generation frem.  Foto: GEORGE FREY
Vis mere

Internettet og rummet: Hvordan begivenhederne kan udfolde sig

I dag er krigsførelse langt mere sofistikeret end tidligere.

Krigen kan udfolde sig på steder, vi ikke har set tidligere, hvor først og fremmest internettet og rummet vil være fremtrædende.

Militærsatellitter svæver rundt om jorden og mere end 80 procent af NATOs militærkommunikation rejser gennem kommercielle satellitter. Det gør dem til udsatte mål.

Det menes, at Kina har massivt anti-satellitudstyr, som vil være i stand til at angribe NATOs kommunikationskanaler, og at Rusland arbejder på våben, der kan angribe NATOs rumsystemer.

Det amerikanske militærs budget har blot for i år afsat 5 milliarder dollars til rumkrigsstrategier, svarende til over 44 milliarder danske kroner.

Krig over internettet er allerede i gang, eftersom kinesiske hackere angiveligt skulle have brudt gennem sikkerhedsnettet på et kampflysprogram. Flyet var designet til at give vestlige lande en fordel en generation frem.

Kina er også anklaget for at have stjålet 1.1 million fingeraftryk fra USA.

Tredje verdenskrig ville altså højest sandsynligt involvere storstilet tyveri og angreb over internettet.

USA har femtegenerations-kampfly. Her et F-22.
USA har femtegenerations-kampfly. Her et F-22. Foto: © Ints Kalnins / Reuters
Vis mere

Hvem ville vinde krigen?

Det er umuligt at besvare dette spørgsmål med sikkerhed, men hvis svaret baseres udelukkende på materiel overlegenhed, så har USA den største chance for at vinde.

USA er det eneste land, der er i besiddelse af femtegenerationskampfly.

Rusland arbejder i øjeblikket på et stealh-fly, som bruger ny teknologi, der gør dem sværere at se på radar. Kina arbejder på fire typer af denne slags fly.

I forhold til ubåde har den amerikanske hær 14 ballistisk missil-ubåde med samlet 280 atommissiler. Desuden har landet også fire missil-ubåde med guidede missiler, hvor 154 er såkaldte Tomahawk-missiler. Derudover har landet 54 ubåde med mulighed for atomangreb.

Til sammenligning har Rusland blot 60 ubåde, men de excellerer dog i steath-teknologien, som gør den svære at se på radar. De arbejder også på at lave en 100 megaton atomtorpedo.

Kina har fem ubåde, der kan lave atomangreb, 53 udbåde i stand til at lave dieselangreb og fire ballistisk missil ubåde med atomangreb. De arbejder dog på at lave endnu flere.