Et sydarfrikansk universitet bortviste to kvindelige studerende i forbindelse med en temafest, efter beskyldninger om racisme. Kvinderne havde malet sig mørke i ansigtet, men selv påstår de, at de blot var klædt ud som lilla rumvæsner.

Det skriver engelske Metro.

Episoden udspillede sig på Stellenbosch University i Sydafrika, hvor der i forvejen er en livlig debat om racisme i på de sociale medier.

Landet var indtil 1994 under det raceadskilte Apartheid-styre, og fra universitetes side blev der slået hårdt ned på kvindernes udklædning, som blev beskyldt for at være en såkaldt 'blackface' hændelse, der potrætterer sorte i et negativt lys.

Men de ufrivillige hovedpersoner i sagen gav efterfølgende udtryk for, at hele sagen var én stor misforståelse. De var nemlig, ifølge deres egen forklaring, blot klædt ud som lilla rumvæsner til en udklædningsfest med et galatisk tema, men den lilla ansigtsmaling fremstod ved fejl meget mørkere end de havde forventet.

Et billede af den ene af de bortviste kvinder dukkede siden op på det social medie Twitter, som viser hende med tydelig lilla ansigtsmaling samt en hjemmelavet sølvantenne i håret.

En talsmand fra Stellenbosch University har over for sydafrikanske medier fortalt, at universitet er bekendt med de nye 'beviser', og at en undersøgelse af hele episoden er sat i værk.

Ifølge Metro udspillede en lignende form for 'blackface' hændelse sig på samme universitet tilbage i 2014. Her blev to hvide studerende ligeledes blev mødt af anklager om racisme, efter de havde malet sig mørke i ansigtet til en udklædningsfest, i forsøget på at ligne tennissøtrene Serena og Venus Williams.