Fire blodige angreb i forskellige former i løbet af blot seks dage i det sydlige Tyskland har skabt frygt, sorg og stor usikkerhed blandt tyskerne i almindelighed og beboerne i Bayern i særdeleshed.
Det fjerde attentat inden for mindre end en uge blev begået sent søndag aften, da en 27-årig syrisk mand, der stod til udvisning af landet, detonerede en bombe ved indgangen til en musikfestival i byen Ansbach.
12 tilfældige personer blev såret men overlever sprængningen. Mens den 27-årige blev dræbt, da bomben gik af. I går kunne indenrigsministeren i Bayern, Joachim Herrmann, oplyse, at der på den nu døde attentatmands telefon var en video, hvor han sværger troskab til Islamisk Stat og advarer om, at han vil gennemføre et terrorangreb. Islamisk Stat tog i går ansvaret for bombesprængningen, men der er ifølge de tyske myndigheder ikke nogen beviser for, at den 27-årige var tilknyttet terrororgansiationen.
Ud over tre af de fire gerningsmænd til attentaterne har ti mennesker mistet livet i forbindelse med de fire aktioner. Hvoraf det mest alvorlige - fredagens massakre i og ved en McDonald’s-restaurant i et indkøbscenter i München - krævede ni af de ti civile ofre, da en blot 18 år gammel tysk-iraner skød målrettet mod de folk, der tilfældigvis befandt sig på stedet.
Moritz Schramm, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og ekspert i tyske forhold, siger til BT:
»I Tyskland har man længe vidst og længe talt om, at der er en forhøjet trussel og risiko for, at der kunne ske noget. Men det er klart, at det hele kommer til at virke meget voldsomt, uoverskueligt og utrygt, når der er så mange tilfælde af angreb, og de kommer inden for så kort tid. Det skaber stor usikkerhed og også frygt. Også fordi man ikke ved, hvor det kommer fra. Som tilstanden er lige nu, ligger det i baghovedet på folk f.eks. hver gang, de går ind på en café. Usikkerheden om, det sker igen kan næsten ikke undgå at være der,« siger han.
På trods af de blodige angreb mener Moritz Schramm ikke, det vil få afgørende indflydelse på den førte tyske politik. Men han siger samtidig, at retorikken mod de mange flygtninge i Tyskland og mod kansler Angela Merkels linje nu vil blive skærpet yderligere fra ikke mindst højrefløjspartiet Alternative für Deutschland, som kan få vind i sejlene som følge af attentaterne.
»Tyskland er et splittet land, når det handler om flygtningespørgsmålet. Der er i forvejen en del tyskere, som ikke har megen kontakt med flygtninge, og mange af dem vil nok se det her som et tegn på, at det hele står galt til. Mens andre, som kender flygtninge og har med dem at gøre, nok mere ser angrebene som noget af det samme, der er sket i Paris, i Bruxelles og andre steder, og som ikke nødvendigvis har at gøre med antallet af flygtninge. Men der er ingen tvivl om, at tyskerne føler, det er meget utrygt lige nu. Der er en optrapning af voldspotentialet, og det kan ikke undgå at virke truende på et samfund,« siger Moritz Schramm.
München ramt før
München er det sted i Tyskland, hvor de tre største angreb i efterkrigstiden med flest døde har fundet sted:
Under OL i 1972 blev der dræbt 11 israelske atleter og en politimand i en palæstinensisk terroraktion. I 1980 mistede 13 mennesker livet, og 200 blev såret, da en person med forbindelse til en militant højreradikal gruppe udløste en bombe. Og i fredags kostede det altså ni tilfældige personer samt gerningsmanden selv livet, da han igen og igen trykkede på aftrækkeren på en pistol.
