____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 83-årige tysker Walther Tröger, der er tidligere medlem af den internationale olympiske komite, IOC, er kommet i fokus, efter han under fredagens OL-åbningsceremoni i London vinkede til de tyske atleter. 

Nu spørger den engelske avis Daily Mail om hans 'optræden' var passende.

Da de tyske atleter i samlet flok og i højt humør gik ind på det olympiske stadion i den engelske hovedstad, stod tyskeren op og strakte sin venstre arm ud flere gange.

Episoden blev foreviget af de snurrende tv-kameraer, og nu er klippet af Walther Tröger lagt på internettet.

Bag tyskeren sad Londons borgmester, Boris Johnson, og Prins Charles' hustru, Camilla Parker-Bowles. På de levende billeder kan man se, at de to englændere ser ud til at more sig over den ældre tyskers måde at hilse på sine landsmænd på. 

Efterfølgende har klippet med Walther Tröger skabt debat. Flere tyskere giver på internettet udtryk for, at det er latterligt at anklage tyskeren for at være nazist eller antyde, at han skulle være det. Og flere af den engelske avis' net-debattører giver også udtryk for, at han bestemt ikke lavede en nazi-hilsen.

Se hvad der skete i videoen herunder:



Læs alt om OL i London på sporten.dk.