I den tyske by Garmisch-Partenkirchen er borgmesteren Sigrid Meierhofer bekymret.

Hun er så bekymret, at hun har skrevet et brev til den bayerske politiker Maria Els, hvor hun 'tigger' om at få hjælp.

Det skriver Daily Mail.

Brevet skyldes tilsyneladende, at der er en gruppe flygtninge fra det lokale asylcenter, som raserer byen.

I de seneste seks uger er beboerne fra den nedlagte militærbase Abrams-centeret, der nu er lavet om til et asylcenter, gået amok. Vicepolitichef Thomas Holzer har tidligere forklaret, at de i de sidste seks uger er rykket ud til flere hændelser end de foregående 12 måneder.

Politiet hævder, at flygtningene slås på åben gaden og vandaliserer offentlige ejendomme i Garmisch-Partenkirchen. Beboere fra byen har også påstået, at de er blevet voldtaget af selvsamme flygtninge.

»Situationen er forværret i løbet af de seneste uger i området ved Abrams-centeret,« skriver borgmesteren i brevet til Maria Els, der er blevet lækket til pressen.

Der er i alt plads til 250 flygtninge på centret. 150 af beboerne er afrikanere og 80 procent af dem er uledsaget, unge mænd. Borgmesteren gør det klart, at beboerne er problematiske. Hun frygter for den offentlige ro og orden. Meierhofer mener allerede, at byens turismeindustri har taget skade af de mange flygtninge, der angiveligt skaber problemer.

Man har blandt andet forsøgt at få styr på problemerne i byen ved at indføre udgangsforbud i visse områder.