TYRKIET: Det tyrkiske parlament har torsdag vedtaget et forslag, der gør det muligt for regeringen at tillade »militære aktioner« i nabolandene Irak og Syrien for at bekæmpe militante fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forslaget gør det samtidig muligt, at udenlandske soldater kan blive udstationeret i Tyrkiet, som også kan stille sine militærbaser til rådighed for den amerikansk ledede koalition i kampen mod IS.

Den tyrkiske regering har den seneste tid oplevet et øget pres for netop at spille en større rolle i den internationale kamp mod IS, fordi landet deler grænse med både Irak og Syrien, hvor IS holder til.

BNB