Tyfonen Haikui på vej mod millionbyen Shanghai.
Åh nej! Ikke nu igen!
Sådan må mange kinesere tænke tirsdag, hvor den tredje tyfon på bare en uge har kurs mod landet.
LÆS OGSÅ: To millioner kinesere berørt af tvillingetyfoner
LÆS OGSÅ: Tyfon dræber seks i Taiwan og rammer snart Kina
Hundrede tusindvis af mennesker er allerede flygter fra tyfonen Haikui - den tredje tyfon, som ventes at ramme Kinas østkyst på en uge.
200.000 mennesker er blevet evakueret i millionbyen Shanghai, og yderligere 130.000 beboere i delstaten Zhejiang er bragt i sikkerhed for tyfonen.
Det skriver det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua News Agency i følge flere udenlandske aviser.
Kina kæmper stadig med de massive ødelæggelser, som de to seneste tyfoner Damrey og Saola forårsagede i løbet af weekenden. Disse storme medførte kraftigt regnvejr, som dræbte 23 mennesker. Ni personer er savnede efter uvejret.
De kinesiske meteorologer regner med, at Haikui går i land mellem kystbyerne Ningbo og Wenzhou sidst på tirsdagen eller tidligt onsdag morgen. Med sig bringer tyfonen kraftig vind og regn i omkring 48 timer.



