KINA: Aktiemarkedet kunne ikke åbne tirsdag morgen i Hongkong, fordi byen blev ramt af en voldsom tyfon. Også skoler, virksomheder og adskillige kontorer måtte forblive lukkede noget af morgenen. Det skriver Reuters.
Hen over natten blev tyfonvarslen hævet til sit højeste niveau, 10, og tyfonen med navnet Vicente ramte med kraftig blæst og regnskyl, så også fly måtte blive på landjorden og skibe i havnen. 30 mennesker er blevet kvæstede af den oprørte vejr, som hev træer op med rødderne, lavede en ordentlig bølge i byens Victoria Harbour og sendte affald flyvende gennem luften.
Passagerer på 15 flyafgange måtte ifølge myndighederne se sig om efter andre transportmuligheder, fordi deres fly blev aflyst, mens 200 afgange var forsinkede. Og 10.560 fiskere måtte søge ly på land i Guangdong-provinsen.
Vicente er en af de stærkeste tyfoner, som er kommet til storbyen det seneste årti. I flere timer i løbet af natten lå advarslen på de 10, men omkring kl. 8 lokal tid hvirvlede den tropiske cyklon videre fra byen, og vindstyrken aftog. Dog er det endnu usikkert, om aktiemarkedet kommer til at åbne i dag, fordi advarslen fortsat lægger på 8, og dermed kræver, at der ikke bliver handlet aktier.



