Ubehagelig lov i Texas

Tvunget til at høre hjertelyd inden abort

En amerikansk domstol fastslår, at læger skal lave ultralyd, før kvinder får foretaget en abort.

Inden gravide kvinder i Texas kan få foretaget en abort, skal deres læger enten vise eller beskrive scanningsbilledet for dem og lade dem høre hjertelyden på barnet.

Det foreskriver en lov, og tirsdag slog en amerikansk domstol fast, at dette ikke er et brud på Grundloven. Det skriver Reuters.

Retten gav til kende, at bestemmelserne om ultralyd ikke krænker lægernes ytringsfrihed. Dermed omstøder retten en tidligere dom fra en føderal domstol.

Loven i Texas, som trådte i kraft i 2011, kræver, at læger viser udtralydsscanninger og beskriver dem i detaljer til de gravide kvinder, der ønsker abort. Kvinden kan nægte at se billederne, men hun kan ikke afvise at høre beskrivelsen, medmindre hun kan undtages, fordi hun enten er blevet voldtaget, udsat for incest eller fordi fostret har alvorlige skader.

En gruppe læger lagde i juni sag an, fordi de mente, at loven gjorde læger til talerør for statens ideologiske budskaber.

Men den amerikanske domstol fejede altså den påstand af banen med tirsdagens afgørelse.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: