FN-organisationen Human Rights Council gav på sin 18. årlige middag lørdag sangeren Elton John en pris for hans kamp mod hiv/aids. Det var en stolt, men også humørfyldt Elton John, der modtog prisen:

- Jeg er meget, meget beæret over at være i lokale med så amnge af mine eks-kærester, tre-et-halvt-tusinde af jer, åbnede han takketalen med, inden han gik videre med det mere alvorlige budskab:

- Flertallet af homoseksuelle mænd vil ikke engang tale om hiv med deres venner eller partnere. Flere end 50 procent vil ikke engang tale om det med deres doktor. Hvordan kan det være, når hiv er den største helbredstrussel mod homoseksuelle mænd i USA? spurgte han publikum og opfordrede det homoseksuelle miljø til at tage et grundigt kig i spejlet.