- Pyha. Jeg er helt rystet. Hvor forfærdeligt.

Sådan siger den garvede TV 2-korrespondent Steffen Jensen som reaktion på, at en af hans kolleger tidligere tirsdag blev dræbt i Afghanistan.

Kollegaen er den mandlige svenske journalist Nils Horner, som brutalt blev skudt ned på åben gade i Kabul tirsdag formiddag lokal tid foran den libanesiske restaurant Taverna af en ukendt gerningsmand.

Netop restaurant Taverna dannede for kun to uger siden rammen om et bombeattentat, som dræbte 14 mennesker.

Journalisten - som siden 2001 har været Sveriges Radios udenlands-korrespondent og var en af de mest erfarne - var på opgave ved restauranten for at lave en reportage om attentatet.

Han var ifølge Sveriges Radios egen hjemmeside i færd med at interviewe lokale borgere i området, da to mænd pludselig trådte ud af mængden og en af dem koldblodigt skød den 51-årige journalist i hovedet.

Og det ryster Steffen Jensen.

- Jeg kendte ham umiddelbart ikke. Men det er det er virkelig frygteligt. Der omkommer flere og flere journalister nu om dage, siger Steffen Jensen videre.

- For år tilbage var det, som om journalister blev respekteret som neutrale observatører. Men det kan man ikke længere forvente, fordi vi bliver betragtet som nogen, der kan påvirke verdensopinionen.

Og derfor bliver vi pludselig et alt for fristende mål for vrede, som handelsvare eller som kanal for at få propagandaen ud. Når du i dag er ude på opgave, kan du sagtens føle, at du ikke længere er fredet. Men mere et mål. Og det er død ubehageligt, fortæller 58-årige Steffen Jensen, som mere og mere har frygten med på arbejde.

- Det kan ikke undgås. Især sådan nogen som mig mere end de unge journalister. Jeg synes, at jeg med alderen er blevet mere og mere bange og nervøs for alt, der rører sig. Så jeg synes bestemt ikke om det, siger Steffen Jensen ligeud.

Det brutale mord på den svenske journalist får dog ikke Ulla Terkelsen - som for tiden er TV 2s korrespondent i Ukraine - til at ryste på hænderne.

- Jo det er da chokerende. Men det er vilkårene, når man arbejder de steder. Alle internationale opgørelser viser, at et stigende antal journalister bliver dræbt. Så det er en tragedie hver gang, men det er også vilkårene, hver gang man tager nogen steder hen. Og det skal man have gjort op med, inden man tager af sted, siger Ulla Terkelsen, som ikke personligt kendte den svenske journalist.

Motivet bag det koldblodige mord på journalist Nils Horner kendes endnu ikke. Men uanset hvad det måtte være, får det ifølge DRs nyhedschef Ulrik Haagerup ikke indflydelse på tv-stationernes dækning af den højspændte situation i bl.a. Afghanistan.

- Det er blevet langt mere risikabelt at passe sit arbejde for offentligheden i visse dele af verden. Og det er et mareridt, hvis ens medarbejder bliver kidnappet for ikke at sige slået ihjel, fordi de ønsker at passe deres arbejde, siger Ulrik Haagerup og fortsætter:

- Sammen med vores samarbejdspartnere kigger vi hele tiden på den sikkerhedsrisiko, der er ved at arbejde i de områder. Og hver gang denne slags sker, får det os til at tænke og vurdere en ekstra gang.

- Det kan være alt fra slet ikke at tage ind i visse områder til kun at tage ind med særlige vagter, forklarer Haagerup, som altså ikke har planer om at kalde korrespondenter hjem.

- Men det er, som om respekten for menneskeliv og respekten for pressen i nogle af de her områder bliver mindre. Og når der en journalist myrdes eller kidnappes, får det os selvfølgelig til endnu en gang at skærpe opmærksomheden, siger han.

TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby, mener, at stationens sikkerhed i forvejen er utrolig høj i forhold til de journalister, de sender ud til netop områder som Afghanistan, Syrien og Libanon samt dele af Nordafrika.

- Derfor sender vi kun rutinerede og veltrænede folk ud, og vi laver sikkerhedsanalyser, inden de sendes ud. Og vi understreger altid, at der ikke er nogen historier, der er værd at dø for. Så langt skal vi ikke gå, siger Michael Dyrby.

- Det, der er sket de senere år, det er, at journalister er gået hen og blevet et mål i sig selv. Og det er en ny og ret vild udvikling og derfor er det kun ens aller- allerdygtigste folk med den største erfaring, man sætter på den slags opgaver, lyder det fra Michael Dyrby, som i lighed med DRs Ulrik Haagerup ikke har planer om at holde sine folk hjemme. Men til gengæld ikke vil afvise, at det kunne ske.

- Alt er tænkeligt i de her dage. Vi har aftaler med forskellige sikkerhedsfirmaer, som hjælper os med at lave vores sikkerhedsanalyser, som ligger til grund for, hvad vi gør. Men vi lytter selvfølgelig også til vores egne folk, som ved mest om, hvordan tingene fungerer i eksempelvis Afghanistan.

- Det her er en optrapning af situationen, ligesom en gidseltagning af Jeppe Nybroe var det. Så risikoen for vores folk er øget, siger Dyrby.