Mandag gjorde den kommende amerikanske præsident Donald Trump alvor af de rygter, der havde svirret længe, da han udpegede sin svigersøn Jared Kushner som seniorrådgiver.

I den kommende Trump-regering får Kushner, der er gift med Trumps datter Ivanka Trump, således en meget indflydelsesrig post, hvor han får til opgave at rådgive præsidenten om både handelsaftaler og Mellemøsten. Til gengæld opgiver han sine nuværende poster, blandt andet som chef for familiens ejendomsvirksomhed og udgiver af den amerikanske avis New York Observer.

I en udtalelse mandag kaldte Trump sin svigersøn for et »enormt aktiv«, som har været en betroet rådgiver gennem hele hans kampagne og siden overgangen til præsidentembedet.

Men nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt for Jared Kushner at påtage sig jobbet som seniorrådgiver, når han samtidig er Donald Trumps svigersøn.

Udnævnelsen kan nemlig vise sig at stride mod en anti-nepotismelov tilbage fra 1967, som forbyder offentlige ansatte at hyre familiemedlemmer - herunder svigersønner - til områder, hvor vedkommende selv har autoriteten.

Loven blev indført, efter den daværende præsident John F. Kennedy udnævnte sin egen bror, Robert F. Kennedy til Rigsadvokat i 1960, - en beslutning der dengang vakte stor opstandelse i USA.

Flere advokater mener, at Trumps udnævnelse af sin egen svigersøn kan være i strid med netop den lov. En af dem er advokat Richard Briffault, der er ekspert ved Columbia Law School.

»Set ud fra det faktum, at præsidenten er særligt nævnt, må man formode, at en, der arbejder for præsidenten, hører under loven,« siger han til Reuters.

Advokat Jamie Gorelick er dog uenig i den betragtning. Hun har rådgivet Jared Kushner og har også tidligere været advokat i præsident Bill Clintons regering, og han mener, der er fortilfælde i retspraksis, som gør, at nepotismeloven fra 1967 ikke gælder for Jared Kushner.

Ifølge advokaten har den amerikanske Kongres i 1978 givet grønt lys til, at præsidenten kan hyre personale til embeder i Det Hvide Hus, uden at tage love som anti-nepotismeloven i betragtning.

Flere demokratiske politikere fra Repræsentanternes Hus vil nu have undersøgt, hvorvidt der er tale om nepotisme eller interessekonflikter i sagen, og derfor har de bedt Justitsministeriet og et særligt etisk råd om at gå ind i sagen, skriver Reuters.

Tilbage i 1993 mødte præsident Bill Clinton også politisk modstand, da han udnævnte sin kone Hillary Clinton til at lede arbejdet med en sundhedsreform. Dengang bestemte to dommere, at anti-nepotismeloven ikke gjorde sig gældende i det tilfælde.

Flere eksperter mener dog ikke nødvendigvis, at de samme faktorer gør sig gældende i sagen om Jared Kushner.

»Folk ville stille spørgsmålstegn ved troværdigheden bag alle tiltag, Kushner ville have ansvaret for - ikke fordi han var en skidt person - men som konsekvens af hans forbindelse til præsidenten. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved udnævnelsen af ham, og det kan underminere alt hans arbejde,« siger professor Kathleen Clark fra Washington University-St. Louis School of Law til det mediet Law Newz, der har talt med flere advokater om sagen.