Man skal ikke tage alt, hvad man læser på internettet og de sociale medier for gode varer.

Eksempelvis har en canadisk Trump-tilhænger og Twitter-bruger, der kalder sig for David G. Gowing, lagt et billede op af en lyshåret dreng, der ser ret medtaget ud.

Gowing skrev:

'Svensk dreng fik tæsk af islamiske terrorister, fordi han har blå øjne. NATO burde redde Sverige og tage sig af de onde islamiske terorrister.'

Det skriver blandt andet britiske Mirror, som har taget et skærmbillede af tweetet. Og mediet er ikke det eneste. Se billedet i bunden af artiklen.

Næsten 1.000 personer interagerede med opslaget, men et par af disse var personer, som havde set billedet før. Og det viser sig, at der slet ikke er tale om en svensk dreng.

I virkeligheden stammer billedet fra 2008. Det er fire år gamle Sophie Willis fra Wales, som blev angrebet af familiens egen hund.

Mediets journalist spurgte ind til, hvorfor David G. Gowing alligevel valgte at bringe billedet, når det var en løgnhistorie. Det resulterede i, at den pågældende journalist blev blokeret fra profilen. Efterfølgende er opslaget blevet slettet.