Den amerikanske præsident Donald Trump meldte den 26 juli ud, at nu skulle det være slut med transkønnede i militæret. Forklaringen var, at det er alt for dyrt. Men en undersøgelse viser, at militæret til sammenligning bruger mange flere penge Viagra, end de gør på medicinske omkostninger til transkønnede militærfolk.

246 millioner kroner. Så meget bruger det amerikanske militær hvert år på Viagra til de mennesker, som arbejder i militæret, skriver Washington Post.

Det er fem gange mere, end hvad militæret estimeret bruger på medicin i forbindelse med transkønnet personales kønskifter, viser en rapport fra 2016 udført af Rand Corporations.

Da der ikke er nogen offentligt tilgængelige tal på, hvor mange transkønnede, der arbejder i det amerikanske militær, er omkostningerne et skøn. Men de regner med, at militæret har for maksimalt 53 millioner kroner medicinske omkostninger for transkønnede.

En anden undersøgelse viser til sammenligning, at de bruger 533 millioner kroner på potensfremmende medicin -  264 millioner kroner specifikt på Viagra.

Viagra-pillen er blevet en kæmpe industri - også i det amerikanske militær.
Viagra-pillen er blevet en kæmpe industri - også i det amerikanske militær. Foto: HO
Vis mere

Den private sundhedsforsikring for militærpersonale dækker transkønnedes kønsskifteoperationer og medicin. Og det er det, der potentielt kan gå hen og blive dyrt. Men rapporten viser, at det blot vil få hele militærbudgettet til at stige med mellem 0,04 til 0,13 procent.

Præsident Trump henviste dog ikke selv til nogen tal, undersøgelser eller rapporter, da han meldte ud, at transkønnede ikke skal være i militæret.

'Efter at have rådført mig med mine generaler og militære eksperter, så vær hermed informeret om, at USA's regering ikke vil acceptere eller tillade, at transkønnede personer gør tjeneste under nogen form i det amerikanske militær. Vores militær skal fokusere på afgørende og overvældende sejre og kan ikke blive bebyrdet med de medicinske omkostninger og forstyrrelser, som transkønnede i militæret vil medføre,' skrev Trump onsdag.