USA's præsident har tidligere antydet, at han havde optaget sin samtaler med nu fyret FBI-chef.

Washington. USA's præsident, Donald Trump, siger, at han ikke har nogen optagelser af sine samtaler med den tidligere FBI-leder James Comey.

Det skriver han på Twitter.

Trump har ellers i et tidligere tweet ladet forstå, at han måske have optaget sine samtaler med Comey i Det Hvide Hus. Han skrev, at Comey hellere måtte håbe på, at han ikke er optaget på bånd.

- Jeg har ikke nogen idé om, hvorvidt der er "bånd" eller optagelser af mine samtaler med James Comey, men jeg lavede dem ikke, og jeg har ikke den slags optagelser, skriver han i et tweet torsdag.

Tidligere FBI-chef Comey har forklaret et senatsudvalg, at Trump forsøgte at aftvinge ham et løfte om loyalitet, og at han skulle undlade en efterforskning af den afsatte nationale sikkerhedsrådgiver Mike Flynn for hans forbindelser til Rusland.

Trump fyrede Comey i sidste måned.

 

/ritzau/