Arnold Schwarzenegger fordømmer USAs præsident Donald Trump for sin ageren efter racekrigen i Charlottesville i Virginia, hvor tre blev kørt ned og dræbt af nazi-sympatisørerer.

Det gør den tidligere guvernør af Californien i en video på Facebook til ATTN, der er blevet set over 42 millioner gange, hvor han fortæller Trump, hvad han skulle have gjort og sagt.

Donald Trump er blevet kraftigt kritiseret for først at være for længe om at tage afstand fra den dødelige vold begået af højrekstremister i Charlottesville, og derefter for at sige, at de, der demonstrerede mod nazi-sympatisørerne, var ligeså slemme som nazi-sympatisørerne selv.

I videoen gør Arnold Schwarznegger det, som Donald Trump ifølge kritikeren burde have gjort:

»Som USAs præsident og republikaner nægter jeg at støtte de hvide racister,« begynder Arnold Schwarznegger i videoen og fortsætter:

»Jeg kender de oprindelige nazister, for jeg voksede op i 1947 i Østrig. Dengang var jeg omringet af ødelagte mænd. Mænd, der kom hjem fra krigen fyldt med kugler og skyld. Mænd, der var vildledt af en tabende ideologi. Og jeg kan fortælle dig: Disse spøgelser, som du idoliserer, har brugt deres resterende liv i skam. Og lige nu hviler de i helvedet,« siger Schwarznegger.

Arnold Schwarnegger siger, at Donald Trump som USAs præsident har et ansvar for at tage afstand fra hadgrupper og siger, at der aldrig kan være to sider af fanatisme.

»Hvis du vælger at gå med et flag, der symboliserer massedrab af millioner af mennesker, er der kun en side. Det er had. Den eneste måde, vi skal overdøve dem, er ved at råbe endnu højere med fornuftige stemmer. Vi var med til at nedkæmpe Hitler, så skal vi jo ikke stå og flage med hans flag,« siger han og provokerer Trump:

»Er det så svært at sige?«

Arnold Schwarznegger langer ud efter Donald Trump og belærer ham om, hvad han burde have sagt til den højreekstremister, der lige skaber raceuroligheder i USA.
Arnold Schwarznegger langer ud efter Donald Trump og belærer ham om, hvad han burde have sagt til den højreekstremister, der lige skaber raceuroligheder i USA.
Vis mere

Tre personer blev dræbt, da en bil kørte ind i en gruppe demonstranter, der demonstrerede mod folk fra Ku Klux Klan, nynazister og alt-right-bevægelsen.

De højreorienterede grupper var samlet i byen for at protestere over en beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee - en markant officer under den amerikanske borgerkrig.

Føreren af bilen var den 20-årige højreekstremist James Allen, der har forbindelser til den racistiske gruppe Ku Klux Klan.

Efter angrebet udtalte Trump, at det ikke kun var nazister, der demonstrerede, men at der også var flinke mennesker i blandt.

»Der var en gruppe på den ene side, som var ond. Der var en gruppe på den anden side, som også var meget voldelig. Der er ingen, der vil sige det, men jeg siger det lige nu,« sagde han i et pressemøde, hvilket fik USAs medier til at nedsmelte, fordømme og tegne et billede af en racistisk præsident, der var i ledtog med Ku Klux Klan.