Donald Trump kaldte Meryl Streep for en af de mest 'overvurderede skuespillerinder', efter hun kritiserede ham i sin Golden Globe-tale. Nu rammer tweetet ham som en boomerang.

Den kommende amerikanske præsident bryder sig ikke om kritik. Knap havde Hollywood-stjernen Meryl Streep forladt Golden Globe-festen søndag (amerikansk tid), hvor hun kaldte Trump for en bølle og beskyldte ham for at misbruge sin position til at nedgøre andre, før Donald Trump trykkede på sin Twitter-app og skrev et vredt tweet, hvor han gik til modangreb mod den legendariske skuespillerinde.

'Meryl Streep, en af de mest overvurderede skuespillerinder i Hollywood, kender mig ikke, men angreb mig i går aftes ved Golden Globe. Hun er en ...'

Streeps udgangspunkt var en tale tilbage i 2015, hvor Trump efter manges mening gjorde nar af en handicappet journalist. Noget Trumps siden har nægtet.

Tweetet vakte jubel i Trump-lejren, hvor man beskylder Hollywood og den politiske elite i det demokratiske parti for ikke at forstå amerikanerne.

Meryl Streep fotograferet under sin takketale ved årets Golden Globe-prisuddeling på Beverly Hilton Hotel in Beverly Hills, California.
Meryl Streep fotograferet under sin takketale ved årets Golden Globe-prisuddeling på Beverly Hilton Hotel in Beverly Hills, California. Foto: HFPA / HANDOUT
Vis mere

Men fra den anden del af Twitter-dybet blev der skudt tilbage mod den næste præsident med samme mønt.

CNN-kommentatoren Keith Boykin gennemgik hurtigt en række af Trumps tweets og fandt ud af, at udtrykket 'overvurderet' er et hans foretrukne ord, når han skal fornærme nogen på sit yndlings-medie, Twitter.

Og Meryl Streep kan trøste sig med, at hun er i fornemt selskab. Trump har nemlig karakteriseret en lang række prominente personer som 'overvurderet':

Modkandidaten Hillary Clinton og hendes mand Bill er selvfølgelig blandt dem, den kommende præsident mener er vurderet langt over deres evner. Det er også formanden for Det Demokratiske Konvent, Debbie Wasserman Schultz, som forlod sin post, da lækkede e-mails afslørede, at partiet havde forfordelt Bernie Sanders for at fremme Clintons kandidatur, den konservative politiske kommentator George Will, som har vundet en Pulitzer Pris, talkshowværten Jon Stewart og komiker Jerry Seinfeld

Hurtigt opstod hashtagget #ThingsTrumpThinksAreOverrated, som blev et såkaldt viralt hit. Her konkurrerede brugerne om at finde på ting, som de mente Trump synes, er overvurderet.

Andre twitter-bruger spiller på Meryl Streeps mange priser, Trumps konkurser og den omstændighed, at hans tv-show aldrig vandt en Emmy.

Det mest ironiske ved hele miseren er næsten, at Donald Trump selv - i et interview med The Hollywood Reporter i 2015 - nævnte netop Streep som en af de to skuerspillerinder i Hollywood, som han 'elsker.'

»Meryl Streep er fremragende. Hun er også en fin person,« lød det dengang fra Trump.

Julia Roberts, der lige som Streep er en kendt Clinton-fan, var den anden, Trump nævnte.

Men det var altså lang tid før, han blev kritiseret af Streep for at være overvurderet. Skuespillerinden har - i parantes bemærket - modtaget 4 Oscars og er blevet nomineret 19 gange samt modtaget et hav af andre priser.

Grædefærdig Meryl Streep advarede imod Donald Trump

På den anden side har Trumps kampagnechef, Kellyanne Conway,  udtalt til flere medier, at hun undrer sig over Meryl Streeps udtalelser. Hvis hun går så meget op i handicappedes vilkår, hvorfor brugte hun så ikke sin taletid på at nævne de sorte unge mænd, der overfaldt en handicappet mand i Chicago og sendte det hele på Facebook Live, spørger hun. De unge råbte angiveligt 'Fuck hvide personer' og 'Fuck Donald Trump.'

Flere brugere på Twitter skyder også tilbage på Streep, fordi hun i 2011 var bladt de stjerner, der gav filminstruktøren Roman Polanski stående bifald, da han vandt en Oscar. Polanski har tidligere indrømmet, at han i 1978 bedøvede og voldtog en 13-årig pige.

Sådan fortsætter fejden mellem Trump-støtterne og hans modstandere. Og én ting er sikkert: Det hele er først lige begyndt. Efter 20. januar går det løs for alvor.