Amerikanerne gemmer ‘ikke-jordisk teknologi. Og mindst én krop’. Sådan lød det, da en af verdens førende ufologer landede til en ufo-konference i København. Rene røverhistorier, eller er der liv derude? For en gruppe danskere var det en stor dag.
Der er dem, der tror. Dem, der tvivler. Og dem, der må ryste på hovedet. Pia Knudsen tilhører den første gruppe. Hun har aldrig været i tvivl. Ikke siden hun som 10-årig stod over for det, der ændrede hendes liv for altid. Ufoen. Det uidentificerede flyvende objekt.
Ikke en vind rører sig på den lille forstadsvej i Vancouver, Canada. Da solen glider langsomt ned mod horisonten, efterlader den mere orange end blåt.Med lette barneskridt går Pia denne augustaften i 1971 ved siden af sin mor ned ad gaden. Moderens arbejdsdag er forbi, og Pia har hentet hende ved busstoppestedet. Ligesom de plejer.
Men da fyrretræerne og husene viger for en åbning på vejen, stopper de brat op. Forstenede. Lydløst, som holdt oppe af usynlige snore, hænger den i luften. Et svagt lys omkranser den flere meter brede, sølvmetalliske diskform.
Hverken Pia eller hendes mor siger et ord. Viserne snurrer rundt på urene. Så flyver den, forsvinder ud af syne, før de når at blinke.
Siden har den nu 51-årige Pia Knudsen troet på, at vi ikke er alene i universet.
Læs også:
Og den tro er Pia Knudsen, der nu bor i København og til daglig studerer International Hospitality Management, ikke ene om. Sammen med 26 andre er hun i dag medlem af Exopolitik Danmark. Her arbejder hun blandt andet på at få regeringer og militæret til at åbne for, hvor meget de ved om de uidentificerede flyvende objekter, der måske ikke er af denne verden.
I gennemsnit modtager Skandinavisk UFO Information, der er Danmarks UFO Forening, én observation om dagen. De fleste kan hurtigt forklares ud fra beskrivelsen eller ved at tjekke, om der er fly eller vejrballoner i området. Men nogle forbliver uidentificerede. I hvert fald indtil videre.
Beviset
Selvom nogle sager ikke opklares, mangler stadig det afgørende bevis for, at de kommer fra det ydre rum. De håndgribelige, endegyldige fakta er ikke fundet.
Heller ikke selvom der skete en eksplosion i antallet af observationer efter 1947, hvor et mystisk objekt styrtede ned ved Roswell i USA. Ifølge flere vidner var det ikke en militær- øvelse, der var gået galt. I stedet var det noget helt andet, der angiveligt blev fundet ved krateret efter ulykken. Nemlig et ikke-jordisk rumskib og dets passager. En alien.
Aliens og ufoer tvivler den amerikanske historiker Richard Dolan, der har skrevet tre bøger om emnet, ikke på. For ham findes de.
For ham er det sandheden. Også selvom han ikke selv kan se beviset.
Og for andre interesserede i ufoer og forklaringen bag er Dolan den største. Deres guru. Derfor var omkring 120 kvinder og mænd, unge som gamle, forrige fredag mødt op i Christianshavns Beboerhus. For Dolan skulle komme sammen med tre andre top-ufologer og fortælle om menneskets møde med ufoer og deres observationer ved en konference arrangeret af Pia Knudsen og Exopolitik Danmark.
Her kunne de dele deres interesse og deres tro på det, andre tvivler på, åbent og frit. For det er ikke altid lige nemt.
Latterliggjort
Det tog lang tid, før Pia begyndte at tale om, hvad hun så den augustnat. For det var ikke noget, man talte om. Slet ikke i 1970’erne, da Pia så ufoen. Folk så skævt til dem, der gjorde. Kun med moderen, delte hun oplevelsen.
Hun var ikke bange for fordommene, men nervøs for reaktionen. Hun stod alene med det. Først, da hun fandt en bog om emnet, dykkede ned i det og fandt ud af, at både militærfolk, astronauter og mange andre havde set uforklarlige objekter, begyndte hun at åbne for det. Blandt andet til sin mand gennem 10 år. Som dog ikke deler hendes passion, men som accepterer den.
- Det er et meget latterliggjort emne. Taler man om det, ser folk på en, som om man ikke er helt rask. Nogle spurgte, om jeg var fuld, da jeg så ufoen, men jeg var altså ikke fuld som 10-årig. Jeg ved, hvad jeg så, siger Pia Knudsen og puster røgen fra sin smøg ud, mens hun kigger frem for sig op mod den klare, blå himmel.
Sådan var hun ikke ene om at have det.
Læs også:
McMinnville
Mystiske væsener med store øjne og glorier om hovederne afbilledet på vægge i gamle klippehuler er nogle af de første observationer af rumvæsener, som man mener at have fundet. Om det virkelig er aliens, ved man dog ikke.
Det var først i 1883, at rigtige billeder af flyvende tallerkener dukkede op. Astronomen José Bonilla så flere end 300 mørke, uidentificerede objekter flyve ind foran solen og forevigede dem med sit fotografiapparat. Senere fandt man dog ud af, at det nok nærmere var højtflyvende gæs eller fragmenter fra en komet end objekter fra det ydre rum.
Siden er mange uforklarlige objekter blevet foreviget på billeder og i film. Mange er smidt væk og kasseret som falske. Manipulerede. Og andre er i så dårlig kvalitet eller taget så langt fra objektet, at man ikke tydeligt kan se, hvad der faktisk er blevet fotograferet. Men ifølge Richard Dolan findes der også de billeder, hvor man ikke har kunnet se, hvorfor det ikke skulle være ægte.
Og det gælder blandt andet billedet fra McMinnville i USA fra 1950. Midt i det sorthvide billede svæver noget fremmed over en mark. Noget, der angiveligt ikke er set før, noget ikke-jordisk. En sølvmetallisk disk med en lille kuppel foroven. En ufo. I hvert fald ifølge de troende.
Roswell
Samtidig er mange rygter blevet ved med at bide sig fast. Blandt andet om Roswell, hvor ufo-fortalere hævder, at en eller flere alienkroppe blev fundet og sendt til undersøgelse efter et styrt i ørkenen i New Mexico. Og selvom det amerikanske militær flere gange har benægtet og i stedet fortalt, at det, der styrtede ned i ørkenen, var vragdele fra en eksperimentel, højtflyvende overvågnings-ballon, så fastholder de ufo-troende deres påstand. De er sikre.
Også under Anden Verdenskrig gik rygterne. Allierede piloter så det, de beskrev som ’uforklarlige kugler af lys’ flyve langs med deres fly, når de fløj i kamp. ‘Foo fighters’ blev lyskuglerne døbt. Men det blev aldrig opklaret, hvad de var. Eller om de eksisterede.
Efter Roswell (1947, red.) begyndte ufo-tilhængere for alvor at samles og indsamle observationer. Uheldet i ørkenen kickstartede ufo-bevægelser over hele jorden.
Gennem årene er tusindvis af forskellige mennesker trådt frem for at fortælle, at de har set, eller er blevet bortført af, ufoer. Blandt dem er flere berømte navne. Miyuki Hatoyama, der er gift med Japans tidligere premierminister, har i sin selvbiografi beskrevet, hvordan hendes sjæl red om bord på en trekantsformet ufo, der fløj til Venus. Den blev senere returneret til hende.
Og Dennis Kucinich, der var en af Demokraternes kandidater til at blive nomineret til præsidentvalget i USA i 2004 og 2008, fortalte under en noget omdiskuteret tv-debat, at han og skuespillerinden Shirley MacLaine sammen havde set et uidentificeret flyvende objekt over hendes hus.
Selv den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter har fortalt, at han har set en ufo over Georgia.
Kroppen
Diskokuglen under konferencelokalets loft kaster små sølvglimt ned over den store skærm bag Richard Dolan i beboerhuset på Christianshavn. McMinnville-objektet toner frem, zoomes ind. Et af lysglimtene bevæger sig langsomt ned over skærmen og rammer for et kort sekund objektet. Så er både den og billedet væk, erstattet af det næste i rækken af observationer.
- Det er utroligt, det der, hvisker en ældre, hvidhåret mand forsigtigt til sin sidemand og peger med et kast af hovedet op mod skærmen, mens han hurtigt skriver nogle notater på sin papirblok.
Langsomt nikker manden ved siden af. Øjnene flytter sig ikke fra billedet.
Læs også:
Dolan læner sig ind over sin talerstol på scenen. Hviler armene på kanterne. Sænker stemmen. Tilhørerne sætter sig lidt frem i sæderne. Talerstolen er ikke længere en talerstol. Det er en trone, og Richard Dolan har publikum, hvor han vil have dem.
- For ikke lang tid siden havde jeg et møde med en helt bestemt mand. Jeg kan ikke give jer hans navn, det har jeg lovet ham, jeg ikke vil gøre. Nogensinde. Men han besidder en høj stilling indenfor et bestemt amerikansk agentur. Og han er en af Bill Clintons gode venner, fortæller Dolan og løfter en pegefinger i vejret, før han fortsætter:
- Han betroede mig, at han er kommet i besiddelse af en bestemt viden. En viden, der er dybt fortrolig og hemmeligholdt. Nemlig den at agenturet ligger inde med ikke-jordisk teknologi. Og mindst én krop.
Enkelte gisper. Andre nikker.
- Amen, siger den hvidhårede mand og gør endnu et notat på sin blok.
Sidemanden nikker bare igen.
De fleste af tilskuerne kender historien om kroppen. Nogle har hørt Dolan fortælle den før, andre har hørt rygterne. Og ligesom Dolan er mange af dem sikre på, at kroppen blev fundet i ørkenen blandt vragdelene af den nedstyrtede ufo ved Roswell. Roswell var begyndelsen.
T-shirten
Sorte og hvide T-shirts ligger henslængt på et bord og nogle stole ved siden af scenen i konferencesalen. Trykt på forsiden er et billede af en mand. Han hiver sin skjorte til side og blotter sit bryst. Afslører, at der ikke er det store røde og gule ‘S’ for Superman på brystet, men at der i stedet står ‘Exopolitik Danmark’. Ovenover er der med store, sorte bogstaver skrevet ‘Richard Dolan’.
T-shirten er ment som en spøg. At man ikke skal tage det hele så seriøst, selvom emnet er det. Men selvom de tager det seriøst, bliver mange af dem, der har set en ufo eller noget uforklarligt flyve over himlen, ikke taget seriøst. Og ligesom Pia Knudsen valgte mange ikke at tale højt om deres oplevelse.
I stedet gemte mange af dem det, skjulte det. Og til sidst glemte de det måske.
Sådan er det stadig den dag i dag. Men det går fremad. Især fordi mange med autoritet i ryggen har stillet sig frem, gjort sig til mål for den latterliggørelse, de frygter, og har fortalt, at de har set noget fremmed.
Så sent som 17. august har lederen af Storbritanniens Air Traffic Control Richard Deakin gjort det. Stillet sig frem. Ifølge ham oplever de omkring én gang om måneden, at de enten i luften eller på radarerne ser objekter, der ikke kan forklares. Objekter, der ikke følger de normale trafikmønstre og trodser reglerne for, hvad det er fysisk muligt at kunne gøre i luften.
Magnet
At Richard Deakin stod frem, har været med til at hjælpe andre med at gøre det samme. Det var også det, der hjalp Pia dengang. At hun ikke længere var alene med det.
- Der var ingen grund til at holde det hemmeligt mere. Ikke når så mange andre stod frem og fortalte om deres oplevelser. Så kunne jeg også gøre det. Og det gør mig ikke noget, hvis folk ikke tror på det samme som jeg. Jeg er ikke ude på at omvende dem, fortæller Pia.
Hun ved, at de mange historier om folk, der fortæller, at de blev løftet op i rumskibe og bortført, har været med til at sætte de ufo-troende i et uheldigt lys.
- Noget af det er for urealistisk. Men det her emne er desværre en magnet for skøre mennesker, siger Pia:
- Og det er ærgerligt for os andre. Astrofysikeren
Men selvom der har været mange observationer, både fra militærpersonale, fra astronauter og præsidenter, så ryster astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen på hovedet ad, at det skulle bevise, at der findes ufoer fra det ydre rum.
- Der findes helt sikkert uidentificerede flyvende objekter. Men de er kun uidentificerede, indtil man finder ud af, hvad de faktisk er. I 99,999 procent af tilfældene er det noget, man kan forklare. For eksempel at det er et fly eller en militærøvelse. Ikke noget ikke-jordisk, fortæller Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr-institutttet.
De resterende 0,001 procent, som man ikke umiddelbart kan forklare, betyder heller ikke, at Jorden får besøg. I stedet er det mest sandsynlige, at det er naturfænomener.
- Der er ikke noget bevis på, at ufoer og aliens findes. Omvendt er der heller ikke bevis på, at de ikke findes. Men jeg finder det meget usandsynligt. Jorden er meget ung i forhold til andre stjerner, så hvis man kigger på, hvor langt vi er kommet efter alle de år, vi har eksisteret, så burde de andre være kommet længere. Men selvom vi har fundet stjerner, der minder om jorden, er der ikke noget liv på dem. Så hvis der var liv i rummet, så burde de være her nu. Og det er de ikke. Det virker som om, vores planet er meget enestående, siger astrofysikeren og fortsætter:
- Derfor tror jeg ikke på, at UFOer og aliens findes.
Sandheden
For Pia Knudsen er der dog ingen tvivl om, at ufoer eksisterer, og at der er liv i rummet. Og hun tror ligesom Dolan på, at der er fundet en krop, der bliver holdt skjult. Men for andre er ufoer ikke nødvendigvis fremmed teknologi. For dem kan ufoer blot være det, navnet står for. Uidentificerede flyvende objekter. Som kan være amerikanske, russiske eller kinesiske.
Alligevel vil de gerne have sandheden om, hvad det er. For hvis der virkelig findes objekter, der er den nuværende teknologi overlegen, så skal det frem i lyset. Alle kan få gavn af det. Det må ikke skjules.
For helt andre igen kan ufoer være alt mellem himmel og jord. De kan komme fra en anden dimension, være skabt af herboende aliens, eller noget helt tredje.
Men fælles for dem alle er, at de jagter dem. De jagter svaret. Sandheden. Det samme gør Dolan.
Og selvom astrofysikeren Uffe Gråe Jørgensen ikke mener, at det er sandsynligt, at jagten vil lede til et bevis på liv i det ydre rum, er
Dolan overbevist.
Hvorfor har vi ikke set et endeligt bevis endnu?
- Det kommer an på to ting. For det første, hvad skal der til, for at det er et bevis. For det andet, hvem har ret til at sige, at noget er et bevis. Måske har vi ikke beviset endnu, men vi har meget materiale, der peger i den retning. Vi er tæt på. Vi har observationer, vi har billeder og film, der ikke kan bedømmes at være falske, og vi har folk med autoritet, der siger, at det er rigtigt. Så mange kan ikke tage fejl, forklarer Richard Dolan.
Dog ved han ikke, hvornår svaret og beviset vil komme.
- Vi kender endnu ikke svaret. Men sandheden er derude, og jeg vil bruge resten af mit liv på at finde den. Regeringer og militæret kan ikke blive ved med at holde den skjult. Hvis de ligger inde med fremmed teknologi, skal vi alle have gavn af den, siger Dolan og fortsætter:
- Men jeg er sikker på, at vi nok skal få sandheden. Engang.
