GRÆKENLAND: Mandag begynder alvoren. Søndag aften var der fest for de græske »nej«-sigere, og følelsen var, at regeringen ledet af det venstreorienterede Syriza og premierminister Alexis Tsipras havde »vundet« ikke bare over sine politiske modstandere i Grækenland men også over europæiske fortalere for krisenedskæringer, skriver Berlingske.
»Jeg håber, at vi indenfor et til to år begynder at efterligne den amerikanske vej ud af krisen. Jeg håber, at det her er begyndelsen til et stærkere EU. Europa må beslutte, om man vil være stærkere og danne en centralregering, eller om man vil lade ideen om EU dø,« siger Athanasios Lianopoulis.
Som alle de øvrige nej-vælgere stemte han på et håb. Lianopoulis håber, at de europæiske kreditorer med Tyskland i spidsen ikke vil lade den græske økonomi kollapse. Grækerne må håbe på, at eurozonens regeringschefer ikke vil isolere Grækenland og presse landet ud af euroen, og de må håbe på, at den europæiske centralbank står klar med akut hjælp til de lukkede græske banker, der angiveligt om timer eller højst få dage kan løbe tør for pengesedler, så grækerne ikke engang kan hente deres daglige ration på cirka 500 kroner i hæveautomaterne mere.
»Jeg tror, at det bliver en meget vanskelig situation, men det er en skør tanke, at centralbanken jo også er min bank, og det er skørt, at den ikke tillader mig at trække vejret,« siger Lianopoulis.
De seneste dage er det lykkedes Tsipras at skubbe de økonomiske realiteter i baggrunden. I stedet har han talt om moral, medmenneskelighed, europæisk solidaritet og frem for alt værdighed. Mange har de sidste dage sagt til Berlingske, at de ikke kan se nogen gode løsninger, men at de hellere ville sige nej med »værdighed« end lade sige »kvæle« langsomt af de europæiske sparekrav, der gennem fem år har tvunget den græske økonomi i bund og arbejdsløsheden i top.
»Jeg tror på Tsipras. Jeg tror på, at den europæiske befolkning vil se vores afstemning, og at der vil opstå sprækker i regeringerne i Europa og deres partier,« siger Vera Siaterli, der på en café på Syntagma-pladsen foran parlamentet jublende omfavner sine venner.
»Nu må regeringscheferne forklare over for deres vælgere og befolkninger, hvorfor deres forsøg på plante frygt blandt grækerne ikke har virket. De har prøvet at give indtryk af, at de er ligeglade med Grækenland, men jeg tror ikke, at de er ligeglade«, konstaterer den ældre kvinde, der er visual kunstner, og som var med til at stemme Syriza til magten i januar.
Grækenlands seneste sociale statistikker har vist, at mere end 30 procent af befolkningen allerede i 2013 var i fare for at synke ned i fattigdom. Folkeafstemningen tyder på, at det har været en formidabel demokratisk kraft med grækere, som var villig til at løbe en stor risiko, fordi de personligt alligevel ikke havde meget at miste og ikke nogen reel udsigt til, at det skulle blive bedre.
For 27-årige Paungiotis Stylianopoulos var søndag aften ekstra speciel. Som græsk-tysker har han et ben i hver af de to lejre, der de seneste måneder er blevet symbolet på splittelsen i eurolandene og i EU.
»I øjeblikket studerer jeg i Grækenland. Jeg stemte ikke, fordi jeg så skulle tage til Kreta, hvor jeg er født, og det havde jeg ikke råd til, men jeg er enig i det her nej til nedskæringspolitikken,« siger Stylianopoulos.
Han er også klar over, at det bliver svært at forklare hjemme i Tyskland.
»Jeg tror, at mange tyskere vil synes, at grækerne er utaknemmelige over den støtte, som de har givet, men måske vil tyskerne bagefter tænke nærmere over hele situationen og begynder at stille spørgsmål ved det, som politikerne og de tyske medier fortæller dem. Man skal ikke tage fejl af, at mange tyskere også er blevet ramt af krisen. Jeg håber ikke, at det her vil føre til alvorligere konfrontation mellem Grækenland og Tyskland. Det vil rive mig i stykker. Jeg har en stærk tro på Europa. Jeg har familie over hele Europa. Jeg er et barn af Europa«.
En del grækere forlod hurtigt Syntagma-pladsen, da et klart resultat tegnede sig søndag aften. Nogle havde det blå-hvide græske flag under armen. Det samme flag, der blev svinget af utallige under festen inde på pladsen. Ingen af dem, som Berlingske spurgte, ønskede at tale. De havde tabt. Det vil nu vise sig, om deres bekymring over, at et nej vil tvinge Grækenland ud af euroen og måske også EU og i sidste instans vende landet væk fra Europa var overdreven frygt eller de barske realiteter, som både vindere og tabere ved folkeafstemningen i så fald vil stå overfor.
»Det kan ikke nytte noget, at EU bliver ved med at være styret af de stærke lande. Vi har behov for at stå sammen i en eller anden form for føderation med en fælles regering«, siger Lianopoulis.
Andre henviser til, at EU tidligere har fundet nye løsninger, som da Irland og Danmark stemte nej, og at selv en tilbagevenden til den græske drachma ikke nødvendigvis er en ubetinget dårlig idé.
»Det kan godt være, at vi må forlade euroen, men måske er det den eneste løsning. Lande som Island og Argentina havde et totalt økonomisk kollaps, inden de begyndte at kravle opad igen«, siger en mand.
