'Svensk forsker: Tredje Verdenskrig er begyndt', 'Forsker: Trumps tendenser kan føre til Tredje Verdenskrig', 'Uhyggelig læsning: Så stor er risikoen for, at Tredje Verdenskrig bryder ud'.
Ragnarok og altødelæggende krig kunne se ud til at være på trapperne. I hvert fald må overskrifter som ovenstående give de fleste koldsved på panden, og faktum er da også, at der er mange ulmende konflikter rundt om i verden: Provokerende atomprøvesprængninger i Nordkorea, skånselsløs borgerkrig i Syrien, og er Ruslands brutale annektering af Krim blot et varsel om, hvad der venter Estland, Letland og Litauen?
Frygten er konkret. Men er der grund til at frygte, at det hele kommer ud af kontrol? At regionalt bliver til globalt. At vores generationer vil opleve en Tredje Verdenskrig? Ja, hvis man skal tro det britiske medie The Sun. Men nej - ikke hvis man spørger dem, der til hverdag forsker i krig og verdensmagter.
Risikoen på den korte bane er umådelig lille. Skal der udbryde en stor, omfattende verdenskrig, sker det først, hvis forholdet mellem USA og Kina over år - mange år - fortsætter med at smuldre. Glem derimod Rusland, Syrien og Nordkorea som arnested for verdenskrig. I hvert fald på kort sigt.
Det er i forholdet mellem USA og Kina, at verdensfreden skal sikres, lyder analysen fra to danske eksperter.
»Med de meget langsigtede briller på, som går hen over et 20-årigt perspektiv, så er der én primær kilde til en eventuel stor krig. Og det er, hvis amerikanerne og kineserne skulle blive meget uvenner. Det er den vigtigste relation i verdensfreden,« siger Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
Grunden til, at det er netop de to lande, der på sigt kan udløse en krig, er, at deres interesser oftere og oftere støder sammen i Asien, og fordi begge lande er militært til stede i området.
Kina er en regional stormagt, mens USA, der er verdens eneste globale stormagt, har enorme interesser i Asien, og derfor spiller med musklerne.
Omkostninger ved krig
Selvom Kina aspirerer til at blive en global stormagt, er de der ikke endnu. Men det er her 20 års perspektivet kommer ind. For fortsætter Kinas økonomi med at vokse, vokse militær og ambitioner med garanti også.
Lektor fra Forsvarsakademiet Liselotte Odgaard mener, at det på sigt er vigtigt, at man får en amerikansk ledelse, der forstår vigtigheden af et godt forhold til de stadig stærkere kinesere.
»Vi er i en periode, der er risikofyldt, fordi relationen mellem USA og Kina ikke har stabiliseret sig. De to lande har ikke rutiner for, hvordan de skal løse konflikter, og læg så dertil en relativ uforudsigelig amerikansk administration lige nu, så giver det en mere sprængfarlig situation. Men det er ikke det samme, som at vi får en krig. Det tror jeg ikke, vi får.«
Årsagen til, at de danske eksperter ikke forudser krig i disse år, er, at ingen af de to lande kan vinde noget på den.
For Kina taler to faktorer åbenlyst imod. Dels vil det ødelægge den blomstrende økonomi, dels er landet langt bagefter militært. Japan er - ifølge Liselotte Odgaard - eksempelvis langt bedre rustede til krig end Kina, og de amerikanske hangarskibe er ‘ti gange bedre end de kinesiske’.
I disse år er den amerikanske økonomi meget afhængig af den kinesiske - ja, på sin vis alle økonomier i Asien, så det taler imod aggression fra USA.
Den dårlige relation mellem giganterne kan dog stadig ende med eksplosioner, mener Liselotte Odgaard:
»Krige opstår, fordi man ikke kender hinandens intentioner og røde linjer, og fordi man fejllæser modpartens handlinger og ikke ser sig i stand til at gå på kompromis med vitale interesser. Så der er en risiko for krig, fordi vi er i en fase, hvor USA og Kina ikke har fundet ud af, hvordan de skal håndtere konflikterne,« siger hun.
Rusland er udelukket
En militær konflikt mellem verdens tredje gigant Rusland og USA vil ikke ske, mener eksperterne. Putins Rusland er ikke nogen reel militær trussel mod Vesten, og de har ikke økonomi til at være en verdensmagt, som Kina aspirerer til.
Alligevel forsøger russerne at gøre sig bemærket på anden vis. At være en uro faktor for derigennem at få mere magt. Det får Putin, hvis han kan splitte vestlige alliancer som Nato og EU.
»Rusland laver dagligt cyber-angreb på Vesten, og de har blandet sig i flere valg. Helt grundlæggende forsøger de at undergrave de vestlige institutioner og demokratiske procedurer, og det er et stort problem, hvis man ikke kan have lov at have sit demokrati i fred,« siger Henrik Breitenbauch.
Russerne tog Krim og provokerede Vesten, men vil ikke tage samme træk i forhold til Baltikum, fordi de ved, at det vil kræve soldaterofre fra både Tyskland, Danmark, USA og Holland, der er placeret i de baltiske lande. Dermed vil NATO være tvunget til at slå igen.
Konflikten i Syrien, hvor både USA og Rusland er repræsenterede, vil heller ikke give anledning til større konflikt, forudser eksperterne. For ingen af landene har store nok interesser i Syrien til, at man vil lade det eskalere til direkte krig.
