Er du i Alanya i Tyrkiet, og har do foto eller video?  Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Sveriges udenrigsministerium bekræfter, at tre svenskere er frihedsberøvet i den tyrkiske by Alanya.

Tre svenskere er anholdt i den tyrkiske badeby Alanya, skriver avisen Aftonbladet. De tre personer skal være mellem 20 og 30 år.

Der er ingen meldinger om, hvad de er mistænkt for. Men en repræsentant for politiet i byen henviser til den afdeling, der har med terrorforbrydelser at gøre.

- Det er kun terrorgruppen, som kan besvare spørgsmål om denne sag, siger Selim Çeler fra politiet i Alayna til Aftonbladet.

De blev anholdt i sidste uge på et hotel i byen.

Sveriges udenrigsministerium bekræfter kendskab til sagen.

- Jeg kan bekræfte, at tre svenske statsborgere i 20'erne er frihedsberøvet, siger Rasmus Eljanskog i ministeriets pressetjenesten.

Sveriges konsulat i Istanbul følger sagen.

Aftonbladet skriver, at de tre personer har en lokal advokat.

Tusindvis af danskere besøger årligt den tyrkiske badeby Alanya
Tusindvis af danskere besøger årligt den tyrkiske badeby Alanya
Vis mere

/ritzau/

/