Briterne kæmper mod enorme vandmængder som følge af ekstrem regn. Flere end 70.000 ejendomme er truet af oversvømmelse. Tre meldes foreløbigt omkommet.

STORBRITANNIEN: Oversvømmelser som følge af store nedbørsmængder og kraftig blæst har foreløbigt kostet tre mennesker livet i Storbritannien, rapporterer TV-stationen Sky News.

En hjemløs kvinde blev dræbt og to andre såret, da et træ væltede ned over dem i Devon, en mand omkom da hans bil blev oversvømmet under en bro i Sommerset, og anden en mand døde lørdag, da han faldt i en kanal i Wayford.

De enorme regnmængder, der allerede har forårsaget store skader og tvunget flere tusinde til at forlade deres hjem, vil i følge meteorologerne fortsætte i dag, mandag, og specielt ramme det nordlige og østlige Wales.

De foregående døgn er områderne Dewon og Cornwall, hvor der er slået katastrofealarm på grund af risikoen for, at floden Cober vil gå over sine bredder.

- Chokerende ødelæggelser i Cornwall og andre steder i landet. Regeringen vil gøre alt for at hjælpe, skriver den britiske premierminister, David Cameron, på sin Twitter-profil.

Det ekstreme vejr har forårsaget store problemer for trafikken, både på grund af vand men også på grund af væltede træer.

Flere end 70.000 husejere har fået besked på, at deres ejendomme er i risiko for at blive oversvømmet.