Under en ferie i Mexico havde moren overladt sin tre-årige datter til barnets stedfar, mens hun lå og sov på sit hotelværelse. Da hun vågnede igen havde hans umenneskelige forsøg på at lære pigen at svømme ført til en tragedie.

Det skriver Metro.

Videoovervågningsbilleder viser stedfaren, der er identificeret som José David N., kaste den lille pige i poolen den ene gang efter den anden - selvom han vidste, at hun ikke kunne svømme. Det førte til, at pigen fik så meget vand i lungerne, at hun efterfølgende druknede.

Da José David N. efterfølgende fik at vide, hvad der var sket, virkede han som om, han var overrasket.

Stedfaderens hårdhændede behandling af den tre-årige pige fandt sted på et hotel i den mexicanske by Morelia den 12. august 2015 og har skabt vrede over hele Sydamerika efter, at billederne fra overvågningskameraerne blev offentliggjort.

Nu har billederne ført til, at José David N. er blevet dømt for drab. Han har fået 100 års fængsel for uden mulighed for prøveløsladelse.

Ifølge dommer Ana Lilia Garcia Cardona viser videoovervågningsbillederne også, at stedfaren trak den lille pige rundt i poolen ved håret, mens hun havde hovedet under vandet og forhindrede hende i at trække vejret, mens hun forgæves forsøgte at svømme.

Du kan se nogle af billederne fra videoovervågningen herunder. Billederne af det øjeblik, hvor pigen omkommer efter at have slugt mange liter vand, er ikke med i videoen.