Onsdag morgen australsk tid mistede to unge danske mænd livet i Melbourne, da de kørte galt på en motorcykel

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Morten Theilgaard Svendsen fra Hørsholm og Luis Dehn-Jensen på 23 bliver lige nu sørget over af venner og familie på Facebook.
De to unge mennesker var, ifølge BTs oplysninger, sammen i Australien, hvor Morten Theilgaard Svendsen arbejdede som mekaniker.

Onsdag morgen blev de begge dræbt, da deres motorcykel kørte ind i en lastbil, skriver australske Herald Sun. De blev begge dræbt på stedet.

Nordsjællands Politi bekræfter de tragiske dødsfald overfor bt.dk, og familie og venner har bekræftet de afdødes identitet.

- To danske unge mænd fra Nordsjælland har mistet livet i en motorcykelulykke i Australien, og vi har underrettet forældrene, siger Palle Jørgensen, vagtchef hos Nordsjællands politi.

På Facebook udtrykker familie og venner dyb sorg over tabet af de to unge mænd.

- R.I.P. Morten Theilgaard Svendsen♥♥♥♥ jeg er i chok! Du vil være savnet! du var ham jeg var meget forelskede i, i folke skolen♥ jeg græder inderligt :( sov godt søde♥, skriver Sophie Sille Stensgaard Kümler.

- super billede! Lige sådan som jeg husker fra sidst jeg så Luis. Glad og smilende smuk colombianer <3 R.I.P, skriver Fabiola Christensen som en kommentar til et billede af Luis Dehn-Jensen.

Bob Murphy, der sad fast i trafikken i går morges og var vidne til ulykken, fortalte til den australske avis, at han var meget bevæget over at overvære den voldsomme ulykke.

- Det var en chokerende ting - det efterlader en kvalmende følelse i maven, sagde han.

Der er sket ulykker på stedet før, og ifølge Herald Sun har politiet en formodning om, at for høj fart kan være medvirkende til den fatale kollision.