Fire mennesker meldes døde efter en alvorlig ulykke i den australske forlystelsespark Dreamworld.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken i en af vandforlystelserne i parken, der ligger i byen Gold Coast, kort efter klokken to om eftermiddagen lokal tid tirsdag. Det skriver politiet i Queensland i en pressemeddelelse.

Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien.
Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien. Foto: DAN PELED
Vis mere

Kort efter blev flere ambulancer sendt til stedet.

'Fire voksne mennesker er blevet bekræftet døde', skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet arbejder nu med at undersøge, hvad årsagen til ulykken var.

Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien.
Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien. Foto: DAN PELED
Vis mere

Den tragiske ulykke skete på forlystelsen 'Thunder River Rapids', der er en vandbaseret forlystelse, hvor gæsterne fragtes rundt i vandet ved hjælp af et transportbånd.

'Thunder River Rapids' beskrives som en af parkens familieforlystelser, hvor børn ned til to år kan være med. I alt seks personer kan sidde i hver 'flåde' på forlystelsen, som skulle give et 'moderat gys', mens gæsterne 'rejser på det skummende vand forbi 'Gold Rush Country' med op til 45 km/t gennem de turbulente strømfald'.

Betjente ved parken, hvor fire personer blev dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien.
Betjente ved parken, hvor fire personer blev dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien. Foto: TERTIUS PICKARD
Vis mere

En talsmand for ambulancetjenesten i Queensland - Gavin Fuller - fortæller ifølge The Guardian, at ulykken skete, da forlystelsens 'flåde', som de fire personer sad i, pludselig 'smed to af personerne ud, mens to andre blev fanget under flåden'.

Ifølge Gavin Fuller er de afdøde to kvinder og to mænd. Alle var i alderen mellem 32 og de tidligere 40'ere. Deres identitet er ikke endelig bekræftet endnu.

Politiet har ikke ønsket at kommentere, om der var flere personer i 'flåden', som kan bære op til seks personer ad gangen.

Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien.
Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien. Foto: DAN PELED
Vis mere

'Vores tanker er hos familierne'

Dreamworld bekræftede selv tidligere tirsdag i en skriftlig udtalelse, at mindst tre mennesker mistede livet i den forfærdelige ulykke.

'Dreamworld arbejder for hurtigst muligt at etablere, hvad der førte til ulykken, og vi arbejder tæt sammen med myndighederne og politiet,' skriver forlystelsesparken i udtalelsen.

Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien.
Fire personer er blevet dræbt i en forlystelsen Thunder River Rapids i Australien. Foto: DAN PELED
Vis mere

'Dreamworlds fokus og prioritet ligger hos familierne til dem, der var involveret i denne tragedie, og på at skaffe oplysninger til offentligheden så snart, det er muligt,' fortsætter den.

Byens borgmester - Tom Tate - har i en pressemeddelelse udtrykt sin forfærdelse over tragedien.

»Det er en meget trist dag for vores by,« siger han.

»Vores tanker er hos familierne og for redningsarbejderne, der deltog,« tilføjer han.

Parken blev efter ulykken evakueret og lukket ned omkring klokken fire lokal tid.

Redningsmandskab foran Dreamworld i Australien.
Redningsmandskab foran Dreamworld i Australien. Foto: SCOTT BAILEY
Vis mere