Toyota tager nyt bremsesystem i brug

Alle nye Toyota-biler får fra nu af et bremsesystem, der skal fjerne problemet med speedere, som sætter sig fast under kørslen, meddeler bilkoncernens topchef.

Toyota har besluttet, at alle biler fra den japanske bilgigant fremover udstyres med et bremsesystem, som skal løse problemet med speedere, der sætter sig fast, mens bilen er i fart.

Akio Toyoda, Toyotas præsident, siger i en erklæring, at systemet automatisk vil sikre, at motoren tager gassen af, hvis speeder og bremse bruges samtidig.

Samtidig siger præsidenten, at Toyota vil udnævne særlige kvalitetschefer, der skal have hvert et stort geografisk område under sig.

Kvalitetscheferne skal sidde i den nyetablerede Særlig Komite for Global Kvalitet, som Toyota har nedsat, efter at speederproblemet har ført til, at koncernen har været tvunget til at hjemkalde over otte millioner biler verden over.

/ritzau/Reuters

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: