Selv om det nu er fem år siden, at den dengang 4-årige britiske pige Madeleine McCann forsvandt under en familieferie i Portugal, så er der stadig håb for at finde hende i live.

Det mener en topdetektiv, der tidligere har arbejdet for Scotland Yard. Faktisk er detektiven ved navn Ian Horrocks så optimistisk, at han mener, der en 'meget god' chance for, at den lille pige forsat lever.

Det vurdere han efter at have besøgt den ferielejlighed i Praia da Luz i Portugal, hvor den lille pige forsvandt. Efterfølgende har detektiven nemlig skrevet en detaljeret analyse af mysteriet om Madeleine McCann, skriver Sky News.

Efter den lille piges forsvinden blev hendes forældre i første omgang mistænk af det portugisiske politi for at have dræbt den lille pige. Og selv om politiet valgte ikke at gå videre med mistanken, og forældrene blev formelt renset, så har rygterne - ligesom mysteriet om den lille pige - varet ved. 

Artiklen fortsætter under billedet

Men Ian Horrocks mener, at det er helt udelukket, at Maddies forældre skulle have dræbt den lille pige eller på anden måde medvirket til hendes forsvinden. Og han tror heller ikke, at den lille pige er blevet myrdet eller kidnappet af en pædofil ring, der tilfældigt har fået øje op hende. Det er ellers nogle af de andre teorier, der har været i omløb.

- Tanken om, at Kate og Gerry McCann (Maddies forældre, red.) har haft noget at gøre med deres datters død, enten ved at være direkte ansvarlige eller vil at forsøge at dække over det, er helt urimeligt, skriver detektiven i sin rapport, som kan ses på Sky News

I stedet mener detektiven, at den lille pige blev bortført - og at bortførelsen har været planlagt gennem flere dage.

Horrocks mener, at den eller de, der har udset sig pigen, har fulgt familien McCann gennem flere dage og studeret deres rutiner nøje. Bortføreren har dermed været bekendt med, hvornår og hvordan familien puttede deres børn - den fireårige Maddie og hendes to yngre tvillingesøskende.

Ian Horrcks analyse af Maddies forsvinden kommer kun to måneder efter, at Scotland yard officielt meddelte, at der er en god chance for, at Maddie kan være i live.

Det skete efter, at 35 betjente påny havde gennemgået de mere end 40.000 sider i sagen.

Hvis Madeleine McCann er i live, vil hun være ni år.