STORBRITANNIEN: Den tidligere britiske premierminister Tony Blair trækker sig som særlig mellemøstudsending for EU, Rusland, FN og USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Diplomatiske kilder oplyser, at Blair i et brev til FNs generalsekretær Ban Ki-moon har meddelt, at han trækker sig ved udgangen af juni.

Den 61-årige ex-premierminister blev udnævnt til jobbet i 2007, og opgaven har været at forsøge at puste nyt liv i de strandede fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere.

Blair ventes ifølge Reuters at fortsætte sit arbejde i Mellemøsten, men ikke i en formel stilling. Det er uklart, om der vil blive udpeget en ny udsending til Mellemøsten, skriver Reuters.

BNB/Reuters