Tidligt mandag brød et passagertog på vej fra Delhi mod Chennai i Indien ud i brand. Ulykken har indtil videre kostet mindst 47 personer livet. Et tal der i følge myndighederne frygtes at stige yderligere, da der var 72 passagerer med nattoget. Det skriver BBC.

Togvognen brød i brand, da det passerede stationen Nellore i den sydøstlige delstat Andhra Pradesh i Indien.

Ifølge en talsmand for Nellore distriktets administration sov de fleste af passagererne, da ulykken skete tidligt om morgenen.

Årsagen til ulykken er endnu ikke fastlagt, men talsmanden fortæller, at det kan skyldes en elektrisk kortslutning.

I maj blev 24 mennesker dræbt, da et passagertog, stødte sammen med et godstog i samme delstat.

Togulykker i Indien har i løbet af de seneste fem år kostet 1.220 mennesker livet, og ulykker på de statslige togforbindelser, der forbinder hvert et hjørne i landet, ses ofte. Omkring 15.000 personer mister hvert år livet, når de bliver ramt af tog, mens går over et jernbanespor.

18 millioner passagerer kører hver dag med et af de 9.000 passagertog i Indien.