35-årige Tobias Strebel også kendt som Toby Sheldon brugte over en halv million kroner på plastikkirurgi for at ligne sit idol - Justin Bieber. Han blev fundet død sidste sommer, og nu har obduktionen fastslået dødsårsagen.

Det skriver amerikanske TMZ.

Toby Sheldon blev kendt, efter han stod frem og fortalte om de mange hundredtusinde kroner, han havde brugt på plastikkirurgi med det formål at ligne sit idol Justin Bieber. Han døde i august sidste år, men først nu er det kommet frem, at han døde af en stærk cocktail af forskellige smertestillende piller og ordineret medicin.

Ifølge Los Angeles County Coroner havde Toby Sheldon en farlig blanding af opiater, sovemedicin og alkohol i blodet, da han døde.

Ifølge TMZ giver obduktionen ikke anledning til at tale om en forbrydelse, og den officielle dødsårsag er angivet som stofforgiftning.

Artiklen fortsætter under billedet

Billede af Tobias Strebel også kendt som Toby Sheldon.
Billede af Tobias Strebel også kendt som Toby Sheldon. Foto: Instagram/Toby Sheldon
Vis mere

Politiet fandt da også både sprøjter og insulin-medicin på det motelværelse, hvor Toby Sheldon blev fundet død sidste sommer.

Toby Sheldon blev kendt tilbage i 2014, da han stod frem på programmet 'Botched' og fortalte, hvorfor han brugte så mange penge på at ligne Justin Bieber.

»Jeg vil se ud som Justin Bieber så ud, da han var meget ung. Og jeg vil altid tage et yngre billede af ham med til mine kiruger og sige, 'det er sådan her, jeg gerne vil se ud,« sagde han i programmet.

Toby Sheldon blev 35 år gammel.

Du kan se Toby Sheldon i videoen herunder.