Se de dramatiske billeder

To mennesker er døde, og op mod 100 er såret, efter omkring 150 køretøjer stødte sammen på en tåget motorvej i Texas.

En enorm trafikulykke på en tåget motorvej i Texas har kostet to mennesker livet og efterladt op mod 100 såret. Det skriver Reuters.

Ulykken indtraf torsdag morgen lokal tid, da omkring 150 køretøjer kørte ind i hinanden i et omfattende harmonikasammenstød.

- Vi har motorcykler oven på biler, og vi har biler oven på biler. Det er katastrofalt, siger Rod Carrol fra politiet i Jefferson County til Reuters og tilføjer, at redningsmandskabet fortsat leder efter ofre.

USA-TEXAS-CRASH

- To lig er blevet fundet under en traktor-anhænger, siger han.

Efter at alle køretøjerne er blevet tjekket, vurderer myndighederne, at op mod 100 mennesker er kommet til skade i ulykken, 12 af dem er alvorligt eller kritisk såret.

Ifølge Carroll kørte mange med den tilladte hastighed på 110 kilometer i timen på trods af den tætte tåge.

BNB/Reuters

USA-TEXAS-CRASH