To af de tre amerikanske lotto-milliardærer fundet
Hver får 3,6 milliarder kroner.
Hver får 3,6 milliarder kroner.
Den anden lotto-vinder af den samlede gevinst på 656 millioner dollars, godt 3,6 milliarder kroner, har givet sig til kende. Dog ønsker den ny milliardær at forblive anonym, fortæller en talsmand for Maryland statslotteri ifølge Reuters.
I alt er der tre vindere af den rekordhøje gevinst i det amerikansk Mega Millions-lotteri, som blev udtrukket sidst i marts, og de to har nu fået scannet deres kuponer og vist sig at være de heldige.
Første vinder blev fundet i staten Kansas, mens denne vinder er fra Maryland. Den sidste med en gylden kupon er fra Illinois, men har endnu ikke gjort krav på sin præmie.
Da de to vindere, som allerede er fundet, ønsker at være anonyme, er der ingen oplysninger om deres køn, alder, stilling eller hjemby.
Den gigantiske gevinst vil blive fordelt ligeligt mellem de tre vindere, som dermed hver får 1,2 milliarder kroner før skat.
BNB