Præcis to år efter Germanwings-katastrofen forsøger anden-pilotens far at rense sin søn, som fik skylden for ulykken. Mens hundredevis af pårørende mindedes deres døde ved en højtidelighed i Frankrig, holdt Andreas Lubitzs far pressemøde i Berlin, hvor han forsvarede sin søn.

»Min søn var ikke depressiv. Han var livsglad og et ansvarligt og engageret menneske.«

Sådan lød 63-årige Günter Lubitzs beskrivelse af sin søn på et pressemøde i Berlin fredag.

Günter Lubitz fotograferet under pressemødet fredag, hvor han forsøgte at rense sin søn.
Günter Lubitz fotograferet under pressemødet fredag, hvor han forsøgte at rense sin søn. Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

Lubitzs søn var den 27-årige Andreas Lubitz - bedre kendt som 'dødspiloten' - som efter den ufattelige Germanwing-tragedie i de franske alper for to år siden fik skylden for at have styrtet et passagerfly ind i en bjergside med fuldt overlæg.

En martsdag i 2015 fløj et passagerfly fra Lufthansas søsterselskab Germanwings ind i en bjergside i de franske alper. Flyet var på vej fra Barcelona i Spanien til Düsseldorf i Tyskland, da det forulykkede. Alle 150 mennesker ombord mistede livet. Blandt dem 16 gymnasieelever og deres to lærere, som var på vej hjem fra studietur.

Günter Lubitz fotograferet, da han ankom til pressemødet fredag.
Günter Lubitz fotograferet, da han ankom til pressemødet fredag. Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

Kort efter katastrofen stod det klart, at andenpiloten havde været alene i cockpittet i de afgørende minutter.

Allerede to dage efter styrtet lød den officielle forklaring, at den unge andenpilot længe havde lidt af depressioner, som han havde skjult for sin arbejdsgiver. Han havde angiveligt hældt vanddrivende middel i kaptajnens kaffe, og da denne blev nødt til at gå på toilettet, låste Lubitz døren til cockpittet og styrede direkte mod en bjergside.

Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

Foto: EMMANUEL FOUDROT
Vis mere

Men den forklaring accepterer hans forældre altså ikke. De ønsker at rense deres søn for alle anklager og har sat gang i deres egen undersøgelse af katastrofen.

Det var resultatet af den, de præsenterede på pressemødet i Berlin fredag formiddag. De havde valgt to-årsdagen for tragedien for at sikre maksimal opmærksomhed på sagen. Ikke for at krænse de pårørende til de øvrige ofre, forklarerde faderen på pressemødet.

Faderen indledte pressemødet med at sige, at han og hans familie sørger - lige som alle andre de efterladte efter tragedien, men at deres sorg er anderledes.

»Vi må ikke blot leve med, at vi har mistet vores søn og bror, men også, at han allerede to dage efter styrtet blev udpeget som eneansvarlig. Til med må vi leve med, at han er blevet udråbt som en ’depressiv massemorder’ i medierne.«

Det fremgik dog af pressemødet, at Andreas Lubitz var blevet behandlet for depression tilbage i 2008 og 2009, men faderen understregede, at sønnen havde overvundet sygdommen. De sidste seks år før styrtet var han ’et livsglad, ansvarligt og engageret menneske.’ De lægebesøg han havde haft i 2014 og 2015 havde ifølge faderen udelukkende drejet sig om synstest.

144 passagerer og seks besætningsmedlemmer blev dræbt i styret. De kom fra i alt 20 forskellige lande, flest fra Tyskland og Spanien.