En blond, slovakisk fotomodel er nu mistænkt for drabet på sin engelske eks-kæreste, guldsmed-millionæren Andrew Bush.

Det sker, efter den 48-årige engelske Andrew Bush blev fundet skudt på sit resort på Costa del Sol ved byen Estepona i det sydligste Spanien.

Det fortæller Daily Mail.

Andrew Bush, der er millionær og blandt andet ejer en række juvelérbutikker, blev fundet dræbt med to skud i hovedet natten til søndag. Drabet skete angiveligt, da han vendte tilbage til sit hjem med sin kæreste, en 21-årige kvinde ved navn Maria.

Kæresten Maria har angiveligt fortalt politiet, at Andrew Bush' ekskæreste - Mayka Kukucova, en blond fotomodel fra Slovakiet - åbnede døren, da Andrew Bush og Maria kom hjem til resort-stedet efter en uges rejse. Den 21-årige Maria alarmerede politiet, da hun blev nægtet adgang til huset. Da politiet efterfølgende brød ind i huset, fandt politiet Andrew Bush liggende i en blodpøl ved siden af en pistol.

Mayka Kukucova_1


Politiet leder nu efter Mayka Kukucova, som menes at være flygtet fra stedet i millionærens Hummer kort efter det formodet drabstidspunkt.

Kilder tæt på politiet fortæller, at det bliver undersøgt, hvorvidt den slovakiske fotomodel var i nærheden af Andrew Bush' resort. Andrew Bush brød med den nu eftersøgte Mayka Kukucova i oktober sidste år, og ifølge hendes nærmeste har hun taget det hårdt. Siden har hun lagt en video ud på youtube, hvor hun bad Andrew Bush om at tage hende tilbage.

Den mistænkte fotomodel har lavet masser af undertøjsbilleder i sin karriere og har bl.a. arbejdet for H&M.