I videoen øverst ses den hovedmistænkte i sagen - den britiske millionærs ekskæreste, bikinimodellen Mayka Kukucova - mens hun bliver ført væk af slovensk politi.

Nye detaljer er dukket frem i den spektakulære sag om mordet på en britisk smykkemillionær.

Den 48-årige Andrew Bush, der ejer en række guldsmede-butikker, blev fornylig fundet skudt i sit hjem i det sydlige Spanien. Hans 24-årige slovakiske ekskæreste, Mayka Kukucova - der har arbejdet som model for tøjgiganten H&M - blev kort efter efterlyst for mordet.

Nu løfter Andrew Bush' nye kæreste, Maria, imidlertid sløret for, hvad der skete den skæbnesvangre aften, lige inden hendes 48-årige kæreste blev fundet dræbt med to skud i hovedet, fortæller Daily Mail

Da Andrew Bush brød med Kukucova i oktober sidste år, tog det hårdt på modellen, fortæller hendes nærmeste. Bruddet er derfor blevet nævnt som en mulig forklaring på, hvorfor Mayka Kukucova ventede på Andrew Bush og hans nye kæreste Maria, da de forleden vendte hjem til millionærens resort i Spanien. Spansk politi mener ligefrem, at Mayka Kukucova har ligget på lur ved det prægtige hjem, da parret vendte tilbage.

Se billederne: Tidligere H&M-model eftersøgt for mord på smykke-millionær

Hvad der præcist skete inde i millionærens hus, står stadig uklart, men noget tyder på, at kun Andrew Bush gik ind i huset, mens hans 21-årige kæreste ventede i bilen udenfor. 21-årige Maria fortæller over for Daily Mail, at hun hørte skud, mens hun sad i bilen. Kort efter kom Mayka Kukucova ud fra huset, og gik hen til millionærens store Hummer, hvor Maria ventede. På det tidspunkt var det dog endnu ikke gået op for Maria, at skuddene kom inde fra huset.

I et forsøg på at lokke Maria ud af bilen, påstod den slovakiske model angiveligt, at Andrew Bush ventede på Maria inde i huset. Mayka Kukucova forklarede, at hun havde fået lov til at låne bilen for at køre til lufthavnen, og Maria udleverede derefter nøglerne. Da det gik op for Maria, hvad der var sket, alarmerede hun politiet, som fandt Andrew Bush i en blodpøl.

21-årige Maria har efterfølgende beskrevet, hvor roligt Mayka Kukucova henvendte sig til hende. I et interview til The Sun fortalte hun, at hun stadig får kuldegysninger af at tænke på, hvor roligt den tidligere H&M-model opførte sig.

Her ses Mayka Kukucova sammen med millionæren, da de stadig var et par:

Konfronterede ham med ufødt barn
Det spanske politi efterlyste straks Mayka Kukucova, der blev arresteret i Slovakiet sidste torsdag. Den tidligere model har efterfølgende fortalt, at hun lod sig anholde for at få beskyttelse hos politiet i sit hjemland. Desuden sagde hun umiddelbart efter sin anholdelse forklaret overfor det slovakiske medie Netsky, at alt det, som har været fremme i medierne om sagen, er helt forkert.


Kukucova forsvarer sig med, at hun skød Andrew Bush i selvforsvar efter en oprevet diskussion omkring deres ufødte barn. En kilde tæt på efterforskningen hævder, ifølge Daily Mail, at Kukucova var gravid med hende og Bush' ufødte barn. Da han nægtede at tale med hende, var hun rejst til Spanien for tale om det økonomiske i forhold til deres kommende barn, og det var altså det møde, som ledte til drabet på smykkemillionæren.

Ifølge kilden påstår Kukucova, at Andrew Bush angreb hende, da hun konfronterede ham med dette, og at hun så sig nødsaget til at forsvare sig selv. Kukucova hævder, at hendes blå mærker kan bevise dette.

24-årige Mayka Kukucova er stadig i Slovakiet. Når hun bliver udleveret til Spanien kan hun se frem til at blive anklaget for at have slået sin 48-årige ekskæreste Andrew Bush ihjel.