To nye sladderbøger om Sarah Palin er sensationelle. Men de er så sensationelle, at de har fået den modsatte effekt og affødt en sympati, som hun uden tvivl vil bruge politisk.
Har du hørt den om Sarah Palin ...? Uden tvivl. Hun hører til i samme sladderdivision som Angelina Jolie og Lady GaGa, og et trawl gennem internettets kulørte banke kan finde et hvilken som helst rygte om dem.
Forskellen er, at hverken Angelina Jolie eller Lady GaGa drømmer om at blive USAs præsident, og de skal ikke på valgturne med deres renommé. Det skal Palin - måske. Og derfor er det forståeligt, hvis hun i sensommeren har mistet en times nattesøvn eller to ved udsigten til to planlagte bøger. Forfatteren Joe McGinniss og hans bog »Rogue« samt Palins tidligere svigersøn, Levi Johnson, og hans bog »Deer in the Headlight«.
Læs også:
Nu er bøgerne her så, de udkom på samme dag i denne uge, og Sarah Palin kan gøre skaderne op. Hvor galt er det gået? Svaret er: Det kunne have været meget værre.
Ikke at afsløringerne i de to bøger er usensationelle. Her er marijuana og kokain, sex-trekanter og sex med en kendt basketballspiller, racisme og fetish for sorte mænd, omsorgssvigt over for hendes børn og en heftig flirt med den kommende svigersøn; her er kort sagt det hele - men, men det er også problemet. Afsløringerne er så sensationelle, så intime, at reaktionerne i salonerne har været en rynken på næsen.
Lige lukt ned i skraldespanden
New York Times holder »Rogue« ud mellem to fingre og smider den i skraldespanden, det samme med toneangivende medier som Los Angeles Times, Politico, Slate og Washington Post, mens mediekritikernes doyen, Howard Kurtz, affærdiger bogen som »noget bras,« han ikke vil bruge sin tid på.
Det er tydeligt, at anmelderne og de samtalende kredse foragter Palin lige så meget som bogen, og det er tydeligt, at de havde håbet på et begavet karaktermord - og ikke et tabloidt ditto. Eller som netmagasinet Atlantic opsummerer mediereaktionen: »Vi vil gerne have ødelagt Palin, men ikke på den måde.«
Læs også:
Dermed er Sarah Palin i den helt usædvanlige situation, at hun har fået to sladderbøger i masken, to bøger, som - hvis de er sande - afslører hende som et narcissistisk fupnummer, men reaktionen i medierne har ikke været tommetykke forsiderubrikker, men derimod en vis medlidenhed.
De første afsløringer fra »Rogue« kom overraskende nok ud i tegneserien »Doonesbury«, og aviser som Chicago Tribune og Atlanta Constitution-Journal valgte at sløjfe serien på de pågældende dage. Indholdet i serien levede ikke op til avisernes »journalistiske kriterier«, som de begge sagde.
Beslutningen er lige på trapperne
Sarah Palin har en fornemmelse for den form for jiu-itsu, hvor man tager vægten af situationen og vender den mod situationen.
Da hun for eksempel i valgkampen i 2008 blev afsløret som uvidende om de mest elementære politiske forhold, brugte hun det som et udtryk for sin samhørighed med »det store, brede Amerika,« og hun skal også nok vide at bruge forsøget på karaktermord til fordel for sin egen karakter.
Så vil hun stille op i det republikanske primærvalg?
Hun har tidligere sagt, at hun vil beslutte sig i slutningen af september, og tidligere på ugen sagde hun på sin hofkanal, Fox News, at »det ikke er for sent at stille op«, og hun har allerede en organisation på plads i en række nøglestater, og de to andre højrereligiøse og te-aktivistiske topkandidater i feltet, Rick Perry og Michelle Bachmann, oplever i øjeblikket vigende opinionstal. De er faldet sammen under vægten af deres egne udtalelser.
Hun har formentlig kun ventet på de to bøger og det skælv og efterskælv, som de ville forårsage, og de har gjort hende til noget, som hun formentlig ikke havde regnet med: Et offer. Dermed er banen kridtet op til Sarah Palin.
