Terrorangrebet for et år siden har gjort det franske magasin både berømt og velbeslået, men har ikke mindsket modet på at lægge sig ud med hvem som helst.
BARCELONA: Forsiden af særnummeret er ikke overraskende tilegnet Gud. Eller rettere sagt, en gud af ubestemmelig men klart monoteistisk observans, der tegnet med en kalashnikov på ryggen løber af sted under overskriften: »Et år senere er morderen stadig på fri fod«.
Skylden for massakren, der dræbte 12 på Charlie Hebdos redaktion 7. januar 2015, kan, med andre ord, kun delvist placeres hos de fysiske gerningsmænd, som døde i ildkamp med politiet et par dage senere. Det egentlige ansvar påhviler den religiøse fanatisme, der også før angrebet var satiremagasinets hovedfjende, og som nu mere end nogensinde berettiger dets eksistens.
Eller som chefredaktør Laurent Sourisseau formulerer det i en leder:
»Hvordan fortsætte med at lave avis efter dette? Det er alt det, vi har oplevet de seneste 23 år, som giver os det nødvendige raseri.«
Provokationer betaler sig
»Jubilæumsudgaven«, der udkommer onsdag og tæller gæsteskribenter som kulturminister Fleur Pellerin og skuespilleren Juliette Binoche, er trykt i cirka en million eksemplarer. Det er skæbnens ironi, at det førhen evigt lukningstruede magasin efter angrebet er blevet en god forretning med et ugentligt oplag på 270.000 eksemplarer.
Til gengæld bliver det produceret under massive sikkerhedsforstaltninger i en forskanset bygning i det sydlige Paris. Den nye tilværelse som verdensberømtheder i et gyldent bur har imidlertid ikke forhindret Charlie Hebdo-folkene i et at lægge sig ud med snart sagt hvem som helst.
I de forløbne måneder har tegninger af det nedskudte russiske fly i Egypten, den druknede flygtningedreng Aylan Kurdi og politikeren Nadine Morano fremstillet som De Gaulles mongoldatter ført til diplomatiske protester og sagsanlæg.
Også særnummerforsidens tredobbelte angreb på de monoteistiske religioner vækker vrede. Eksempelvis advarer Isabelle Balkany, som er konservativ viceborgmester i en forstad til Paris, mod de sekulæres »intellektuelle terrorisme« og konkluderer på Facebook:
»Jeg er ikke længere Charlie ...«
