Personen, der mandag aften kørte en lastbil ind i et julemarked i Berlin og dræbte adskillige personer og sårede endnu flere, er formentlig ikke blevet taget til fange af tysk politi, som først antaget. Det slås samtidig fast, at gerningsmanden formentlig fortsat er på fri fod.

De beskriver både Bild og Die Welt.

Statsanklageren i Berlin har holdt pressemøde tirsdag eftermiddag, og her blev det slået fast at lastbilen kørte omkring 80 meter på julemarkedet. Statsanklageren fortalte på mødet, at der endnu ikke er nogen, der har taget ansvaret for angrebet, som han selv kaldte for 'terror'. Politiet kan dog fortsat ikke konkludere, om der er tale om et islamistisk angreb eller ej.

Statsanklageren fortalte desuden, at de på nuværende tidspunkt ikke regner med, at den 23-årige anholdte pakistaner er gerningsmanden. Politiet er fortsat i fuld gang med undersøgelserne af den tragiske episode, og det vides derfor endnu ikke, om der er tale om flere gerningsmænd. Det er samtidig kommet frem, at de 30 personer der blev såret i angrebet er 'hårdt sårede'.

Ikke længe efter en lastbil mandag aften pløjede ind i et julemarked i Berlin, kunne tysk politi ellers melde ud, at de mente at have taget den mand, der skulle sidde bag rattet i lastbilen, til fange.

Men det viser sig nu, at det ikke nødvendigvis er den rigtige mand, som de tyske myndigheder har fat i. Det skriver de tyske medier Bild og Die Welt.

Tysk politi fortæller, at de ikke er sikre på, at det er den rigtige mand, de har fat i og derfor fortsætter efterforskningen, hvilket også blev meldt ud på mødet med statsanklageren.

Og samtidig skriver flere tyske medier, at det formodes, at den person, som sad bag rattet i lastbilen, der resulterede i 12 dødsfald og adskillige sårede, fortsat er på fri fod.

Og det har nu skabt en helt anden situation, fortæller politiet, der slår fast, at hvis gerningsmanden fortsat er på fri fod, så vil han være farlig, muligvis bevæbnet og har muligheden for at udføre flere angreb.

Efter en 23-årig mand blev anholdt mandag aften, har manden - der er pakistansk af oprindelse - nægtet at være skyldig.

Tidligere har tysk politi været ude og sige følgende om situationen:

'Vores efterforskere formoder, at lastbilen bevidst blev styret ind i menneskemængden på julemarkedet på Breitscheidplatz.'

Den tyske kansler, Angela Merkel, har sagt, at sagen bliver undersøgt som værende et terroangreb.

Statsanklageren opfordrer desuden til, at tyskerne lever videre som før, og at man ikke skal lade frygten styre - for så opnår terroristerne det, de ønkser.

Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Julemarkedet i Berlins centrum blev mandag aften ramt af en tragedie.
Julemarkedet i Berlins centrum blev mandag aften ramt af en tragedie. Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere