Barcelona er blevet det seneste offer for terrorens ulykkelige skæbne. 13 mennesker er indtil videre døde og over 100 er sårede. Her er, hvad vi ved, og hvad vi mangler at få at svar på:

Det ved vi:

  • Torsdag aften kl. 16.50 kørte en hvid varevogn ind i en menneskemængde på den verdensbrømte gade La Rambla ved Placa Cataluynya i den spanske storby Barcelona.
  • Myndighederne bekræfter, at mindst 13 personer er døde og 100 er sårede.
  • Man forventer, at dødstallet stiger. Der skulle være 24 nationaliteter blandt.
  • Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at to danskere er blandt de sårede efter angrebet i Barcelona. Begge er lettere tilskadekomne.
  • Politiet har bekræftet, at to personer fra Marokko og Mellila er anholdt. De er anholdt i forbindelse med angrebet, men er ikke mistænkt for at stå bag. Gerningsmanden er stadig på fri fod.
  • Politiet har også bekræftet, at en person har påkørt to betjente ved en kontrolpost, og vedkommende er efterfølgende blevet skudt og dræbt af politiet.
  • Politiet mistænker ikke den dræbte for at have forbindelse til terrorangrebet.
  • Politiet har oplyst, at en eksplosion, der fandt sted onsdag aften i byen Alcanar og dræbte mindst en person, har forbindelse til terrorangrebet torsdag.
  • Natten til fredag har spansk politi forpurret et bombeangreb i byen Cambrils. Her har de skudt og dræbt fem formodede terrorister. Forinden havde de formodede terrorister påkørt adskillige i byen. I alt er seks civile og en betjent såret i Cambrils.
  • Angrebet i Cambrils ved Barcelona er i relation til terror-angrebet i Barcelona. Det bekræfter myndighederne.

  • Islamisk Stat har taget skylden for terrorangrebet.

Lokale og turister er i fuld gang med at hjælpe en tilskadekommen kvinde på ramblaen.
Lokale og turister er i fuld gang med at hjælpe en tilskadekommen kvinde på ramblaen. Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere

Det mangler vi at få svar på:

  • Vi mangler at få bekræftet, hvem gerningsmændene bag angrebet er. Eller hvor personen er flygtet hen.
  • Spansk politi har ifølge Reuters fundet en anden varevogn, der menes at være forbundet til angrebet i Barcelona. Bilen er fundet i den spanske by Vic, nord for Barcelona. Det er ikke bekræftet, om denne varevogn har forbindelse til angrebet.
  • De lokale medier skriver, at dødstallet med garanti vil stige yderligere - udover de 13, der officielt er erklæret døde.

Politiet har evakueret hele området omkring La Rambla ved Placa Catakunya i Barcelona.
Politiet har evakueret hele området omkring La Rambla ved Placa Catakunya i Barcelona. Foto: STRINGER
Vis mere