Gud havde en finger med i spillet, da norske Anders Breivik sidste sommer dræbte 77 mennesker på Utøya og i Oslo. Sådan ser visse teologer i både Danmark og Norge på den massakre, der betragtes som den værste terrorhandling i Norge siden Anden Verdenskrig. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I Norge har synspunktet allerede været fremme i offentligheden flere gange. For få uger siden antydede abortmodstander og tidligere præst i den norske kirke Ludvig Nessa, at Breiviks bombning af regeringsbygningerne i Oslo er konsekvensen af landets abortpolitik.
Og tidligere på året rejste den norske forfatter Per Haakonsen en storm af kritik, da han i et foredrag betragtede Utøya-massakren som »ikke først og fremmest en straf, men en advarsel« mod Norges forhold til Israel.
Herhjemme mener teolog, ph.d. Peter Olsen, som er bibellærer i Luthersk Mission og underviser ved Dansk Bibel-Institut, at Guds hensigt var at omvende syndere.
- Gud handlede ved Breiviks hånd, siger han og tilføjer, at Gud og Breivik havde hver sin hensigt med det:
- Breiviks hensigt var ond og i strid med Guds vilje, og derfor skal han stå til regnskab for Gud. Men Guds hensigt var god, for han vil kalde syndere til omvendelse. Jeg mener, at Gud altid har en hensigt med alt, han lader ske. Når ondskab rammer os, er det, fordi Gud vil have, at vi skal vende os til ham. Alt, hvad der sker, er ledet og styret af Gud, også Breivik.
Ifølge Børge Haahr Andersen, rektor ved det teologisk konservative Dansk Bibel-Institut, er den gængse holdning i folkekirken i dag, at Gud intet har at gøre med det onde i verden. Teologisk set er det en grov forsimpling.
- Min pointe er, at det er Gud, der virker i alt og dermed står bag ondskab og lidelse. Det er et af kristendommens paradokser, siger han til Kristeligt Dagblad.
Men teologerne er galt på den, mener lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg. Han understreger, at denne form for teologi er udbredt i det amerikanske bibelbælte, men tæller meget få tilhængere herhjemme.
- Det er ganske enkelt en teologisk kortslutning, hvor man glemmer det nytestamentlige gudsbegreb og fokuserer på den hævnende og straffende Gud fra især Det Gamle Testamente. Tror man, at Gud bruger lidelsen til at fremme en sag, kommer man til at legitimere udåden, siger han.
BNB
