Den amerikanske flyselskab United Airlines er lettet ind i en strid modvind på de sociale medier. Det sker, efter de nægtede to unge teenagepiger at boarde et af deres fly, da de bar en upassende påklædning.

Det skriver Washington Post.

Den upassende påklædning, som de to piger bar, var leggings, og det blev af personalet hos United Airlines vurderet som upassende.

De to teenagepiger skulle flyve fra Denver til Minneapolis sammen med deres far søndag morgen lokal tid, da de blev nægtet om bord. En anden pige blev ligeledes nægtet at boarde flyet på grund af sine leggings, men hun havde en ekstra kjole med i sin håndbagage, som hun tog uden på sit andet tøj. De to pigers far bar shorts og havde ikke problemer med at boarde flyet.

En anden rejsende i lufthavnen, grundlægger af anitvåben-organisationen Moms Demand, Shannon Watts, overværede og tweetede om hændelsesforløbet, hvor hun anklager flyselskabet for at være sexistiske.

'Tre piger blev stoppet for at bære helt acceptable leggings. To nægtet at komme om bord. Jeg er ligeglad med, hvilke passagerer de var. Denne opførsel er sexistisk og seksualiserer unge piger. For ikke at nævne at familierne blev krænket og generet,' skriver Shannon Watts.

Årsagen til, at hun nævner, at hun er ligeglad med, hvilke passagerer det var, skyldes, at de to piger var såkaldte 'United pass riders'. Det vil sige, at de kunne flyve gratis med en ansat i United Airlines. For disse passagerer har United Airlines en dresscode, der forklares med, at man ikke må boarde et fly barfodet eller upassende klædt. Den regel gælder ikke andre passagerer, skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

'Når man benytter denne tjeneste, bliver alle ansatte og 'pass riders' betragtet som repræsentanter for United Airlines. Og som de fleste andre selskaber, har vi en dress code, som vi beder dem følge. Passagererne den morgen var 'United pass riders' og fulgte ikke vores dress code for firmafordelagtig rejse.'

'Til vores normale kunder, Jeres leggings er velkomne,' slutter de pressemeddelelsen.

Det har dog ikke forhindret et større ramaskrig på de sociale medier, hvor flere kendte personer langer ud efter flyselskabet. Den amerikanske komiker, Sarah Silverman, skriver, at hun vil boykotte de rejser, hun har med flyselskabet i den kommende måned.

Model og tv-vært Chrissy Teigen er ligeledes forarget og fortæller, at hun har fløjet med United Airlines tidligere i 'praktisk talt ingenting' uden problemer.

Derudover vil skuespilleren William Shatner overveje at bære leggings i fremtiden for at se, om han kan slippe af sted med det. Og gør opmærksom på, at han gjorde det tilbage i sine Star Trek-dage.