To besætningsmedlemmer er savnet, efter at et tankskib med 2400 ton svovlsyre er kæntret på Rhinen i Tyskland.

Et tankskib, lastet med 2400 ton svovlsyre, er torsdag kæntret på Rhinen ved den tyske by St. Goarshausen ved den berømte klippe Lorelei. To af fartøjets fire besætningsmedlemmer er savnet, oplyser Vans- og Skibsfartsmyndighederne i Bingen.

Ifølge politiet i Koblenz løber der torsdag morgen ingen syre ud i floden. Det vides endnu ikke, hvad årsagen er til forliset. Politiet er heller ikke i stand til at sige noget om, hvor farligt kemikaliet er.

Rhinen er spærret for skibstrafik i forbindelse med forliset.

/ritzau/dpa