Fire skoleelever blev dræbt og mange såret, da Taliban angreb en skolebus.
Fire drenge fra en eliteskole i Pakistan blev tirsdag skudt og dræbt, da Taliban-soldater angreb en skolebus i Peshawar.- Først affyrede de en raket mod bussen, men den ramte ikke, og så begyndte gerningsmændene at skyde, siger en talsmand for politiet i Peshawar, Shaibzada Sajjad.
Også buschaufføren blev dræbt, mens 18 blev såret - deriblandt to syvårige piger.
I en erklæring påtog Taliban sig skylden for angrebet på skolebussen, som de bevæbnede mænd stod og ventede på.
Uden for det største hospital i Peshawar siger en grædende Jahandar Shah ved siden af det blodige lig af sin syvårige søn, at det både er regeringen og USA og Taliban, som har skylden for drabene.
- Hvad havde dette uskyldige barn gjort? Hvorfor skulle han slås ihjel.
Lægen Habib Khattak på Peshawar's Lady Reading Hospital siger, at 18 blevet såret ved angrebet - 12 af dem børn, mens de øvrige var lærere og tilfældigt forbipasserende.
/ritzau/AFP