Al Queda har efter offentliggørelsen af tegningen sat en dusør på tegneren Lars Vilks' hoved på 100.000 dollars. Ekstra 50.000 dollars ville falde, hvis tegneren blev slagtet som et lam, altså ved at få halsen skåret over.
Ligeledes er der sat en dusør på 50.000 dollars på chefredaktøren på Nerikes Allahanda, Ulf Johansson, hoved, skriver Belfast Telegraph.
De syv anholdte spænder aldersmæssigt mellem 20 og 40 år. De er anholdt i Waterford og Cork i Sydirland. Flere af de anholdte er af mellemøstlig oprindelse, men har også irsk statsborgerskab.
De syv anholdte menes ikke, at være en del af Al Queda.
Internationalt samarbejde
De syv pågrebne er blevet tilbageholdt efter et større samarbejde mellem både det amerikanske CIA, FBI og flere europæiske sikkerhedstjenester.
Selve pågribelserne var et samarbejde mellem det lokale politi og det irske anti-terrorkorps.
Anholdelserne blev foretaget omkring klokken 10 lokal tid. Aktionen omfattede flere samtidige pågribelser, skriver Belfast Telegraph.
Tegninger fra 2007
Den 19. august offentliggjorde den svenske avis, Nerikes Allahanda, Lars Vilks' tegninger.
Offentliggørelsen af den svenske Muhammed-tegning var angiveligt foranlediget af, at ingen svenske gallerier ville offentliggøre Lars Vilks' malerier, der viste Muhammed.
Ligesom den danske Muhammed-sag har den svenske chefredaktør ikke villet undskylde for tegningerne.






















