Syriske oprørere erobrer base tæt på Damaskus

Det er den anden militærbase, som oprørerne har indtaget i løbet af få dage.

SYRIEN: Bare 15 kilometer fra hovedstaden Damaskus har syriske oprørere angiveligt erobret en helikopterbase fra præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker. Basen blev erobret efter kampe natten til søndag.

En video, der er lagt på internettet, viser ifølge nyhedsbureauet Reuters oprørere gå rundt og inspicere den erobrede base med AK 47-geværer i hænderne. Et anti-luftskytsvåben kan desuden ses på videoen.

Det er den anden militærbase, de syriske oprørere indtager på få dage.

I torsdags blev en militærbase i Deir al-Zor-provinsen, der ligger i den østlige del af Syrien, erobret, og en talsmand for oprørerne sagde på det tidspunkt, at det langt fra kun er militærbasen, som præsident Bashar al-Assad nu har mistet herredømmet over.

- Hele området fra den irakiske grænse langs Eufratfloden til byen Deir al-Zor er nu i oprørernes hænder, sagde Abu Laila fra provinsens revolutionære militærråd til Reuters.

Oppositionens kamp for at vælte den syriske præsident har stået på i 20 måneder, og den syriske opposition har igennem konflikten været splittet, men har i de seneste uger forsøgt at danne en samlet front udadtil.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08