Syrisk topdiplomat hopper af i London

Assad-regimet må se endnu en diplomat vende det syriske styre ryggen. Denne gang i London. En række syriske generaler og officerer er ligeledes hoppet af.

SYRIEN: Den højst rangerende syriske diplomat i London er den seneste af en række diplomater og officerer, som ikke længere ved kendes ved præsident Bashar al-Assads styre i Syrien.

Det britiske udenrigsministerium oplyser, at den syriske charge d’affaires - den ansvarlige for Syrien-spørgsmål i London - Khaled al-Ayoubi, er hoppet af.

- Hr. al-Ayoubi har fortalt os, at han ikke længere er villig til at repræsentere et regime, der har begået så voldelige og undertrykkende handlinger mod sit eget folk, og han er derfor ikke i stand til fortsat at bestride sin post, lyder det ifølge Reuters i en udtalelse fra udenrigsministeriet i Storbritannien.

Den nu forhenværende charge d’affaires følger i fodsporene på en række andre syriske diplomater og officerer fra militæret.

Natten til mandag hoppede vicepolitichefen i kystbyen Latakia, en brigadegeneral og 11 andre officerer også af.

Mere end 20 generaler er efterhånden deserteret fra det syriske militær, efter at kampe mellem oprørere og regeringsstyrker er taget til i styrke.

I alt krydsede har over 600 syrere i løbet af det seneste døgns tid krydset grænsen til Tyrkiet, hvor der nu befinder sig omkring 43.500 syriske flygtninge.

Langt størstedelen af de højtstående, afhoppede officerer befinder sig nu i en skarpt bevogtet lejr i byen Apaydin i det sydlige Tyrkiet. Herfra forsøger de med logistisk hjælp fra de tyrkiske værter ifølge Reuters at orkestrere oprørskampen mod Assad-styret.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her