Israelske politikere og diplomati led et markant nederlag ved opgraderingen af Palæstina, hvor overraskende mange EU-lande stemte for, og kun Tjekkiet fulgte opfordringen til et nej.
Et markant flertal af verdens lande har besluttet at indlemme Palæstina i FNs selskab af stater. Ikke som medlem men som stat med observatørstatus på linje med Vatikanstatens position. Ved afstemningen ved midnat i aftes i FNs generalforsamling stemte 138 lande for, 41 afstod fra at stemme, mens ni lande stemte imod.
- Vi fejrer en diplomatisk massakre, sagde Xavier Abu Eid fra PLOs forhandlingsteam blandt jublende palæstinensere på Yasser Arafat Pladsen i Ramallah.
I forhold til sidste år, da palæstinenserne lancerede et mislykket forsøg på fuldt FN-medlemskab var der ikke mange mødt frem på Arafat-pladsen måske 500 - 600. Bagefter var der dyttende biler i gaderne og unge, der stilled op til jubel for TV-kameraerne. Men rigtig feststemning var svær at spore. Paradoksalt nok var der ellers måske netop i aftes en sjælden sejr for palæstinenserne at juble over i konflikten med Israel. Opgraderingens egentlige betydning er måske uvis, men Abu Eids kommentar henviste til, at overraskende mange europæiske lande stemte ja - stik mod USAs pres og Israels ihærdige lobbyarbejde.
Da resultatet fra FN-bygningen i New York var en realitiet, gik Israelske talsmænd på banen i en række internationale medier for at flytte fokus til deres budskab om, at en palæstinensisk stat »kun kan blive en realitet ved direkte forhandlinger mellem de to parter«.
Men det kunne ikke skjule, at Israel med afstemningen ikke bare havde fået en uønsket officiel status til Palæstina, men også et potentielt alvorligt diplomatisk tilbageslag at forholde sig til.
Selvsikre israelske diplomater og politikere har i månedsvis bagatelliseret Palæstinas »automatiske flertal« i FN fra især 3. verdenslande. Samtidig har fremtrædende politikere rejst rundt i europæiske hovedstæder og fremhævet det særlige forhold til såkaldte lande med politisk »høj værdi« som en række forventede nej-stemmer blandt EU-lande eller måske europæisk konsensus om en blank stemme.
Derfor ligner det en markant diplomatisk lussing til Israel, at kun Tjekkiet af EU-lande stemte nej. Store ledende EU-lande som Storbritannien og Tyskland, der følger en særlig udenrigspolitisk linje med støtte til Israel, stemte blank, mens blandt andet Frankrig, Spanien og Italien stemte ja i lighed med den nordiske blok, der er betydningsfulde donorer i Mellemøsten. Også Grækenland, der for nyligt blev fremhævet som Israels nye særlige allierede på bekostning af Tyrkiet, stemte imod Israels ønske.
- Vi tabte Europa, konstaterede en anonym diplomat til avisen Haaretz.
Samtidig har de europæiske lande valgt at gå imod USAs advarsler mod et ja og hele afstemningen som sådan. Normalt accepterer Europa rollen som donor, mens det politiske hovedansvar for mæglerrollen mellem Israel og Palæstina entydig er betroet USA.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, kaldte afstemningen for »uheldig og kontra-produktiv« og mente, at den vil skabe flere forhindringer på vejen mod fred.
Men hun måtte se sin holdning og USAs nej-stemme sat i bås med bare ét europæisk land, samt Israel og Canada og fem af de små lande og ø-samfund, der hører til Israels »automatiske stemmer« i FN.
Israel havde allerede i går set »dæmningen« blive brudt for de europæiske stemmer og har ifølge israelsk presse kastet sig ud i en ny kamp i de enkelte lande for at fremtvinge erklæringer, der understreger, at Palæstinas nye status kun er symbolsk.
Samtidig må israelerne nu føle sig frem for, hvor dybt de diplomatiske skifter ligger hos de traditionelle europæiske allierede, der normalt har taget luften ud af EU-forslag, der er upopulære i den israelske regering. Bare de seneste dage har Israel følt sig nødsaget til at reagere over for forslag om en »uønsket liste« over voldelige bosættere og et seminar om mærkning af bosættervarer, som blandt andet den danske regering har båret frem.
Ingen har et klart overblik over, hvad Palæstinas nye status egentlig vil få af konsekvenser. Israelske politikere bakkes op af eksperter, der kalder opgraderingen for overvejende symbolsk med taleret uden stemmeret i FN. Palæstinensiske politikere bakkes op af andre eksperter, der hæfter sig ved, at det palæstinensiske selvstyre nu kan søge fuldt medlemskab af en række FN-organisationer, der måske vil sætte fokus på Israels kontrol med Vestbredden, Gaza-striben og Østjerusalem som besættelsesmagt.
Begge parter har hæftet sig ved, at palæstinenserne måske kan bruge den nyvundne status til at få medlemskab af den Internationale Straffedomstol og rejse sager med anklager om overgreb begået af Israel. Palæstinenserne har været under hårdt pres fra USA og Storbritannien for at fraskrive sig den ret, men intet tyder på, at de har bøjet sig for presset.
- Det er et stort cirkus, men det er et nyt point. Vi vinder ikke med et hårde stød. Vi skal vinde på point, og det er en lang vej, for Israel ønsker ikke en palæstinensisk stat, sagde den tidligere universitetslektor Ghassan Abdullah, da han i aftes betragtede festlighederne på Arafat-pladsen.
Det lange træk virker fortsat som bedste bud med en fredsproces, der virker helt død og ingen i øjeblikket kan se levere resultater uanset en FN-afstemning eller ej. Diplomatisk virkede afstemningen derimod som tæt på en israelsk knock-out.
