En amerikansk sygeplejerske har skrevet en rørende beretning om sit arbejde med for tidligt fødte spædbarn. Nu er hendes fantastiske historie, der givet et sjældent indblik i hvor svære stunder både forældre, babyer og sygeplejerske oplever, gået verden rundt.

At være sygeplejerske er ikke bare et job. Det er også så meget andet og så meget mere. Især hvis man arbejder med for tidligt fødte babyer, hvor balancen mellem liv og død kan være hårfin.

Det er budskabet fra den amerikanske sygeplejerske Brittany Denises. Den unge kvinde er sygeplejerske på et hospital i Akeron i den amerikanske stat Ohio, hvor hun arbejder med for tidligt fødte spædbørn.

Den 16. Maj skrev hun et indlæg om sit arbejde på sin facebookprofil, samtidig med at hun delte et rørende billede af sigselv med en død baby i favnen.

’De fleste ved, at jeg er sygeplejerske på en neonatal-afdeling (afdeling for for tidligt fødte, red.,). Mange folk tror, at dette betyder, at man mader og vugger babyer, hvilket jeg nogle gange også er så privilegeret at få lov til. Men mit job er så meget andet’, skriver Brittany Denise, hvorefter hun opremser en lang liste af ting over, hvad hendes arbejde indebærer.

Blandt andet nævner hun, hvordan hun hver dag er med til at tage sig af de skrøbelige små eksistenser, der ofte har tuber og rør alle vegne for overhovedet at kunne overleve.

’Jeg placerer babyen på moderens bryst (ofte med mange snore og ledninger, der er sat fast), efter at hun ikke har haft mulighed for at holde sit barn selv om der er gået flere dage, nogle gange uger’, skriver hun og forklarer, hvordan hun også ofte trøster forældrene og forsøger at give dem håb om, at deres børn nok skal komme sig.

Men det er ikke altid, at det går godt. Og den mest rørende del af Britanny Denises tekst er nok fortællingen om, hvad der sker, når de små babyer ikke klarer skærene.

'Jeg hjælper med at genoplive babyer, når deres hjerter stopper og deres små kroppe bare ikke kan mere. Jeg tæsker mig selv for at komme i tanke om, hvad vi kunne have gjort bedre eller anderledes, når alle medicinske muligheder er afprøvet’.

‘Jeg bærer de søde, små liv over til deres forældre, når de trækker vejret for sidste gang, når medicin og videnskab ikke længere rækker.’

’Jeg giver dem medicin for at gøre deres sidste stunder på jorden så behagelige som mulige”, skriver sygeplejersken, der også fortæller, hvordan hun efter dødsfaldene er der sammen med familierne og hjælper med at tage billede og dele minder om de små babyer.

’Jeg kræmmer deres familier, mens de går væk fra deres børns værelser for en sidste gang, mens jeg håber, at mine ord har givet dem noget trøst.'

‘Jeg græder nogle gange I bilen på vej hjem, i badet, eller når jeg forsøger at sove, før jeg skal på arbejde igen’, skriver sygeplejersken, der giver udtryk for, at hun virkelig godt kan lide sit job.

Og det ser man da også tydeligt på billedet, hvor man ikke er tvivl om, at hun har en tæt relation til den lille døde dreng, som hun ømt holder i sine arme.

Moderen til den lille dreng har givet Brittany Denise lov til at dele billedet. Hun er ifølge sygeplejersken stolt af billedet, som hun mener viser, hvilken rejse sønnen havde, og hvordan han kæmpede for sit liv.

’Dette billede blev taget, efter at han forlod os her på jorden, og det var sådan en velsignelse at være der med ham i de øjeblikke. Jeg ved, at de andre neonatal-sygeplejersker, der ses i baggrunden, havde det på samme måde,' skriver Brittany Denise.