Den 38-årige svenske læge, der er tiltalt for at bedøve, kidnappe, voldtage og indespærre en kvinde i en specialbygget og lydisoleret betonbunker på sin gård i Skåne, bliver af sin forsvarer beskrevet som en »ulykkelig person«.

Det var angiveligt ud fra et ønske om at have én at dele livet med, at den tiltalte valgte at bortføre en kvinde i 30-års alderen, da han i september måned sidste år holdt hende indespærret i en specialdesignet bunker i sit hjem. Det fortæller lægens forsvarer Mari Schaub til Kvällsposten.

Selv valgte han dog at sætte en stopper for sine ugerninger efter seks dage, da han ifølge eget udsagn indså, at ”han var blevet til et monster”. Det fremgår af den retspsykiatriske rapport, der foreligger om den 35-årige læge, og som Kristianstadsbladet har fået fingrene i

»Han er et menneske af kød og blod. Da han opdagede, at hun (den indespærrede kvinde, red.) var eftersøgt, forstod han, at der var nogen, der bekymrede sig om hende,« siger hans forsvarer, Mari Schaub, til Kvällsposten.

En 38-årig svensk læge er sigtet for at bedøve, kidnappe og voldtage en kvinde i 30-års alderen, som han efterfølgende holdt som gidsel i en hjemmebygget bunker på sin gård i Skåne i næsten en uge. De groteske forbrydelser begyndte i kvindens hjem i Stockholm, hvor han bedøvede hende med rohypnol-befængte jordbær, inden han voldtog hende og kørte hende omkring 550 kilometer til gården i Skåne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den dømte læge tegnede sorte streger på jordbærblade for at vide, hvilke af jordbærene der var rohypnol på.Foto: Svensk politi
Den dømte læge tegnede sorte streger på jordbærblade for at vide, hvilke af jordbærene der var rohypnol på.Foto: Svensk politi
Vis mere

Sagen skal for retten i Sverige i næste uge, og i den seneste uge er den blevet omtalt af flere internationale medier. Flere af medierne har givet lægen tilnavnet Sveriges Fritzl – efter østrigeren Josef Fritzl, der i 2009 blev dømt for at have holdt sin egen datter fanget i en lydisoleret kælder under familiens hus i 24 år, hvor han voldtog hende og fik flere børn med hende.

Mens Fritzl lykkedes med at holde sin hemmelighed skjult i 24 år, måtte den 38-årige svenske, læge – mere eller mindre – gå til bekendelse efter seks dage.

Det skete, efter at han var kørt tilbage til kvindens lejlighed for at hente nogle ting til hende. Her opdagede han, at kvinden var meldt savnet og, at politiet var brudt ind i hendes hjem. Det fik angiveligt lægen til at gå i panik og til at tage kvinden med tilbage til Stockholm, hvor de tog hen til den nærmeste politistation den 18. september sidste år.

»Han ser en note, hvor der står ’Vi savner dig’ eller noget lignende. Så beslutter han sig for at tage tilbage til Skåne for at slippe kvinden fri. Og han gør det,« fortæller lægens forsvarer Mari Schaub, der mener, at episoden bevidner om en mand, der angrer:

»Det er ikke nogen seksuel sadist, vi har med at gøre. Det er en ulykkelig person, der burde have indset, at hun ikke ønskede at bo der sammen med ham,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den dømte læge brugte masker for at maskere sig selv på den lange køretur fra Stockholm til bunkeren i Skåne. 
Den dømte læge brugte masker for at maskere sig selv på den lange køretur fra Stockholm til bunkeren i Skåne. 
Vis mere

Anklagerne i sagen mener, at den 38-årige læge tvang kvinden til at opdigte en falsk historie til politiet, om at hun var i sikkerhed og havde det godt. Målet var at få politiet til at droppe eftersøgningen, men i stedet blev de mistænksomme og tog hende til side. Her fortalte hun hele den grufulde historie.

Den retspsykiatriske undersøgelse af den 38-årige læge har konkluderet, at manden har en psykisk lidelse, men at det ikke er så alvorligt, at han ikke kan straffes med en fængselsstraf, skriver Kristianstadsbladet.

Retssagen mod den 38-årige læge forventes at gå i gang i næste uge.